Bækkenbundstræning kan øge livskvaliteten betydeligt

Af: Helle Gerbild og Laila Ravnkilde, fysioterapeuter og specialister i urologi

Foto: Scanpix/Iris

Ufrivillig vandladning er så udbredt at det faktisk kan betragtes som en folkesygdom. Inkontinens har betydelige omkostninger for samfundsøkonomien, men i høj grad også for livskvaliteten. Langt de fleste kan kureres eller få det meget bedre med den rette træning og behandling, men tabu og manglende viden gør, at kvinder i gennemsnit venter syv år, før de søger hjælp.

Bryd tabuet

Det griber voldsomt ind i livskvaliteten. Det er et problem der påvirker hundredtusindvis af danskere – langt flere end de fleste af os tror. Alligevel er det noget som ingen rigtig taler om!

Næsten hver sjette danske kvinde over 20 år, og op til halvdelen af midaldrende og ældre kvinder er generet af urin-inkontinens. Urin-inkontinens er så forbundet med tabu, både hos kvinderne selv og hos de sundhedsprofessionelle, at fire ud af fem kvinder undlader at søge hjælp hos lægen eller andre behandlere. Dertil kommer at de færreste kvinder ved at bækkenbunds-træning i de fleste tilfælde kan afhjælpe inkontinensproblemet.
Selvom kvinderne selv er for flove til at bringe deres problem frem i lyset, viser undersøgelser at de faktisk gerne vil have at fx lægen eller fysioterapeuten bryder tabuet og spørger ind til inkontinens, så kvinderne kan få hjælp til at finde det rette behandlingstilbud. I gennemsnit venter kvinder syv år før de selv søger hjælp for deres inkontinens.

Store konsekvenser for livskvaliteten

Mange kvinder med urin-inkontinens oplever skyld, skam og nedsat selvværd over ikke at have kontrol over deres krop. Kvinder med inkontinens er tilmed bekymrede for at andre skal kunne lugte at de lækker urin, og de har derfor udviklet detaljerede coping-strategier, eksempelvis ved altid at have ekstra bind, trusser og bukser i tasken eller vælge tøj der kan skjule en eventuel lækage.

Inkontinens kommer snigende, og er en meget generende lidelse som forringer kvindernes livskvalitet. Blandt andet er urin-inkontinens forbundet med en dårligt fungerende bækkenbund og et dårligere seksualliv. Da kvinder med urin-inkontinens ofte oplever at lække urin når de er fysisk aktive, kan konsekvensen også være at de helt undlader at motionere, og at de desuden altid holder sig tæt på toiletter og afholder sig fra at deltage i socialt samvær. Forskning viser endvidere at kvinder med inkontinens har en forøget forekomst af depression.

Inkontinens er ofte forbundet med nattetisseri og dermed en forstyrret nattesøvn, som kan have konsekvenser i form af humørsvingninger, koncentrationsvanskeligheder og manglende fysisk og psykisk overskud i dagligdagen. En yderligere konsekvens er at især ældre kvinder risikerer at falde på vej til toilettet, da de på grund af kraftig vandladningstrang vil skynde sig for at nå frem. Et fald øger risikoen for at brække knogler, hvilket yderligere kan være med til at nedsætte ens funktionsevne og livskvalitet. Endvidere kan kvinder med inkontinens blive tilbøjelige til at drikke for lidt, i håb om bedre at kunne kontrollere vandladningen.

Økonomiske omkostninger

Inkontinens-hjælpemidler (eksempelvis trusseindlæg og bind) er både for sygehuse, kommuner og kvinderne selv forbundet med omkostninger. Dertil kommer at inkontinens har en negativ påvirkning på kvindernes arbejdsevne og deltagelse i fritidsaktiviteter, og på længere sigt kan kvinderne få øget behov for hjemmehjælp til toiletbesøg, bleskift og personlig hygiejne. En sundhedsøkonomisk undersøgelse viser at kvinder, efter at have deltaget i bækkenbundstræning, sparer helt op til 47 pct. på udgifterne til bind og bleer.

Træning kan hjælpe de fleste

Den nationale kliniske retningslinje om urin-inkontinens hos kvinder anbefaler at tilbyde kvinderne superviseret bækkenbundstræning, og motiverede kvinder med stress-urin-inkontinens anbefales bækkenbundstræning frem for operation. I starten skal træningen udføres flere gange om dagen, og efterhånden skal knibeøvelserne integreres i dagligdagen, så man fx bliver i stand til at knibe når man har kraftig vandladningstrang, og før bækkenbundsbelastninger som host, nys og latter samt løft af tunge ting. For nogle vil knibet med tiden blive automatiseret, for andre er det nødvendigt vedvarende at være bevidst om at spænde.

I pjecen ”Bækkenbunden” fra Krop+fysik og Danske Fysioterapeuter kan du finde øvelser for bækkenbunden. 

Hvis du har brug for hjælp til at teste og træne bækkenbunden, kan du finde en specialuddannet fysioterapeut i nærheden af dig her. 

Læs også:

Træning efter fødslen kan forbedre sexlivet

Ta’ bækkenbunden med når du træner

Rund og fit

Vidste du at Bækkenbundstræning kan give mænd bedre rejsning

Det er ikke kun midaldrende og ældre kvinder der kan lide af inkontinens. Også mænd, unge piger, børn og sportsudøvere kan have problemer med at holde på vand, luft eller afføring. I artiklen ’Mand, træn din bækkenbund’ på krop-fysik.dk kan du læse om mænds bækkenbund, og hvordan træning af den på mere end én måde kan give livskvaliteten et løft.
 

Et knæk og et løft – sådan skal det føles

Når du kniber i bækkenbunden, skal det føles som når du kniber sammen for at holde på en prut! Knibet starter ved endetarmen og spreder sig til skeden og urinrøret. Forestil dig – og mærk – at du løfter bunden af bækkenet opad i kroppen. Forestil dig samtidigt at du, når du kniber, ”knækker” endetarmen, skeden og urinrøret på samme måde som når man knækker en haveslange for at stoppe vandet.

 

Sådan tester du bækkenbunden

  • Du kan teste dine bækkenbundsmuskler ved at forsøge at knibe urinstrålen over imens du lader vandet. Det er brugen af bækkenbundsmusklerne der gør at du kan knibe strålen over eller formindske strålens kraft. Det er en test som du kun bør foretage en gang imellem, og ikke som træning, og det er vigtigt at du sørger for at tømme blæren helt efter at testen er udført.
  • Brug et spejl nedefra og se om du kniber i bækkenbunden. Endetarmsåbningen skal snøre sig sammen og suges lidt op i din krop, og mellemkødet skal løfte sig en smule.
  • Du kan også mærke med fingrene på endetarmsåbningen (evt. uden på trusserne), eller stikke én fingerspids 2-3 cm op i endetarmen og mærke knibet som en sammensnøring rundt om fingeren. Det samme kan du gøre ved at stikke fingerspidserne på to fingre op i skeden. For bedre at kunne mærke knibet, kan du lukke øjnene.

Bækkenbundstræning kan give bedre sex

Seksuelle vanskeligheder er hyppige hos kvinder med urin-inkontinens og en dårligt fungerende bækkenbund, og de mest almindelige problemer er nedsat seksuel lyst, vanskeligheder ved at opnå orgasme, smerter ved samleje og lækage ved penetration og orgasme. Nogle kvinder med UI undgår helt sex af frygt herfor.

Bækkenbundstræning anbefales til behandling af seksuelle vanskeligheder eller – dysfunktioner, og studier viser at kvinder der træner deres bækkenbund, opnår en forbedret evne til seksuel ophidselse og orgasme. Kvinder med stærke bækkenbundsmuskler har en bedre seksuel funktion, målt på seksuel lyst, ophidselse og orgasme. Når bækkenbundsmuskel træning fremmer den seksuelle funktion, er det fordi bækkenbundsmusklerne bliver bedre i stand til at respondere på seksuelle stimuli med en øget blodgennemstrømning og stærkere (ufrivillige) muskelkontraktioner ved orgasme.

Seksualitet er en betydningsfuld del af tilværelsen. I et nyere befolkningsstudie fandt ni ud af ti voksne danskere det vigtigt at have et godt sexliv. Seksuel tilfredshed er således væsentligt for kvinder og kvinders sundhed ligesom seksuelle vanskeligheder eller dysfunktioner forringer livskvaliteten og parforholdet. Over halvdelen af gifte kvinder over 60 år er stadig seksuelt aktive.
 

Fakta om inkontinens hos kvinder

17 % af danske kvinder over 20 år rapporterer om symptomer på urin-inkontinens (ufrivillig vandladning), og det skønnes at mellem 30 – 50 % af midaldrende og ældre kvinder er generet af urin-inkontinens. Urin-inkontinens er enhver klage over urinlækage, og kategoriseres ofte som 3 typer:

  • Stres urin-inkontinens, der er ufrivillig urinlækage under anstrengelse. Fx ved løft, nys, sport mv.
  • Urgency urin-inkontinens, som er ufrivillig urinlækage forudgået af stærk vandladningstrang (man skal pludselig virkelig skynde sig…)
  • Blandingsinkontinens, som er stres- og urgency-urin-inkontinens hos samme kvinde

Ud over urin-inkontinens kan man også have problemer med at holde på afføring (afførings-inkontinens) eller med at tilbageholde luft fra skeden eller tarmen (flatus-inkontinens).

Laila Ravnkilde Marlet er fysioterapeut og master i rehabilitering med speciale i fertilitet, urologi, gynækologi og andrologi, www.stopinkontinens.dk

Helle Gerbild er cand. scient. san, master i sexologi og fysioterapeut med speciale i urologi og sexologi i Årslev Fysioterapi, lektor på Fysioterapeutuddannelsen, UCL; Ph.d. -stud v. FEA, SDU.  

Referencer:

(1) Basra R, Artibani W, Cardozo L, Castro-Diaz D, Chapple C, Cortes E, et al. Design and validation of a new screening instrument for lower urinary tract dysfunction: the bladder control self-assessment questionnaire (B-SAQ). Eur.Urol. 2007 Jul;52(1):230-237.

(2) Elnegaard S, Andersen RS, Pedersen AF, Larsen PV, Sondergaard J, Rasmussen S, et al. Self-reported symptoms and healthcare seeking in the general population-exploring “The Symptom Iceberg”. BMC Public Health 2015 Jul 21;15:685-015-2034-5.

(3) Ashton-Miller JA, DeLancey JO. Functional anatomy of the female pelvic floor. Ann.N.Y.Acad.Sci. 2007 Apr;1101:266-296.

(4) Moller LA, Lose G, Jorgensen T. The prevalence and bothersomeness of lower urinary tract symptoms in women 40-60 years of age. Acta Obstet.Gynecol.Scand. 2000 Apr;79(4):298-305.

(5) Abrams P., Chapple C., Khoury S., Roehrborn C., de la RJ. Evaluation and Treatment of Lower Urinary Tract Symptoms in Older Men. 2009; . Accessed 4, 181.

(6) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje om urin-inkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urin-inkontinens hos kvinder. 2016; Available at: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/8064FA387FA447CBAE2B945FA280C9E2.ashx. Accessed 1, 2016.

(7) de Ridder D, Roumeguere T, Kaufman L. Overactive bladder symptoms, stress urinary incontinence and associated bother in women aged 40 and above; a Belgian epidemiological survey. Int.J.Clin.Pract. 2013 Mar;67(3):198-204.

(8) Bartoli et al. Impact on quality of life of urinary incontinence and overactive bladder: a systematic literature review. Urology 2010 Mar;75(3):491-500.

(9) DF, Fagforum for Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi. Kliniske retningslinjer inkontinens – Dansk oversættelse af KNGF Guideline on Stress Urinary Incontinence . 2013; Available at: http://www.gynobsgruppen.dk/Upload/Faggr/gynobsgruppen/Kliniskeretningslinjer_inkontinens_print.pdf. Accessed 6, 2016.

(10) Nilsson M, Lalos O, Lindkvist H, Lalos A. How do urinary incontinence and urgency affect women’s sexual life? Acta Obstet.Gynecol.Scand. 2011 Jun;90(6):621-628.

(11) Hansen BL. Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder. Kbh.: Dansk Selskab for Almen Medicin; i samarbejde med Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning; 2009.

(12) Rafiq M, McGovern A, Jones S, Harris K, Tomson C, Gallagher H, et al. Falls in the elderly were predicted opportunistically using a decision tree and systematically using a database-driven screening tool. J.Clin.Epidemiol. 2014 Aug;67(8):877-886.

(13) Achtari C, Dwyer PL. Sexual function and pelvic floor disorders. Best Pract.Res.Clin.Obstet.Gynaecol. 2005 Dec;19(6):993-1008; quiz A1-8.

(14) Sacomori C, Cardoso FL. Predictors of improvement in sexual function of women with urinary incontinence after treatment with pelvic floor exercises: a secondary analysis. J.Sex.Med. 2015 Mar;12(3):746-755.

(15) Beji NK, Yalcin O, Erkan HA. The effect of pelvic floor training on sexual function of treated patients. Int.Urogynecol.J.Pelvic Floor Dysfunct. 2003 Oct;14(4):234-8; discussion 238.

(16) Christensen BS, Gronbaek M, Pedersen BV, Graugaard C, Frisch M. Associations of unhealthy lifestyle factors with sexual inactivity and sexual dysfunctions in Denmark. J.Sex.Med. 2011 Jul;8(7):1903-1916.

(17) Graugaard C, Klarlund Pedersen B, Frisch M. Seksualitet og sundhed. 2012:59 sider.

(18) Messe MR, Geer JH. Voluntary vaginal musculature contractions as an enhancer of sexual arousal. Arch.Sex.Behav. 1985 Feb;14(1):13-28.

(19) Marlet LR. Bækkenbundstræning i et sundhedsøkonomisk perspektiv – livskvalitet og økonomi, Masterafhanlding i Rehabilitering, Syddansk Universitet, 2004

… 

Kontaktinfo:

Laila Ravnkilde Marlet: [email protected]

Helle Nygaard Gerbild: [email protected],  [email protected]

 

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Del på:

Helle Gerbild

Vis alle indlæg