Nakkebesvær

Af: Martin B. Josefsen, formand for Fagforum for Muskuloskeletal Fysioterapi, DipMT, www.rygfys.dk

De fleste af os kender til at have ondt i nakken. Årsagerne kan være mange, men uanset om problemet skyldes dårlige vaner, slidgigt eller piskesmæld, vil oplysning og en aktiv tilgang næsten altid være vejen ud af problemerne. 

Nakkebesvær er, ligesom rygproblemer, yderst almindeligt. De fleste af os danskere vil i løbet af vores levetid opleve at få ondt i nakken. Som regel vil symptomerne – typisk smerte og nedsat bevægelighed – gå over af sig selv i løbet af få dage eller uger. En del vil dog opleve at nakkeproblemerne er mere komplekse, tager længere tid eller er tilbagevendende.

Derfor får vi ondt i nakken

Der er ofte flere årsager til at man får ondt i nakken, og det kan være svært at afgøre præcis hvorfor. Ofte kan årsagen dog findes i (fejl)belastninger på arbejde, derhjemme eller i fritiden. Vaner, bevægemønstre og kropsholdning har stor indflydelse på hvordan nakken belastes.

Også ulykker, f.eks. piskesmæld, er en hyppig årsag til nakkebesvær.

Forskning viser at smerterne oftest stammer fra nakkens led (de såkaldte facetled samt bruskskiverne). Man kan have ondt i selve nakken, og eksempelvis føle det gør ondt at bevæge nakken – f.eks. at dreje hovedet eller bøje det bagover. Men symptomer fra nakken kan også opleves ud i skulder, øvre ryg, mellem skulderbladene, ud i en arm eller som hovedpine; dette kaldes refererede smerter. Refererede smerter skyldes at hjernen har svært ved at tolke hvor smerterne kommer fra, og er ikke det samme som “en nerve i klemme”.

Nervesmerter?

Nogle gange kan en eller flere nerver være klemt mellem nakkehvirvlerne. Dette irriterer nerven og kan give smerter og påvirke funktionen, f.eks. i en arm eller en hånd. Fænomenet kaldes nervesmerter eller neurogene smerter og kan minde om refererede smerter.

Hvis der f.eks. er opstået en diskusprolaps i nakken, kan denne trykke på en nerverod. Dermed opstår der smerter i nervens forløb, og hvis trykket på nerven er stort nok, kan det ændre følesans, muskelkraft og reflekser i de områder nerven forsyner, f.eks. en arm.

En anden hyppig årsag til nervepåvirkning er aldersmæssige, slidmæssige forandringer (udtalt slidgigt), som gør at pladsforholdene mellem nakkehvirvlerne er mindre end normalt. Dermed bliver passagerne for nerverødderne fra nakken også mere snævre, og nerverne vil nemmere blive påvirket ved fejlbelastninger og irritation.

Musklerne påvirkes

Når man har ondt i nakken, vil muskelbalancen omkring nakkens led påvirkes. Ved smerte reagerer nervesystemet nemlig per automatik sådan at de muskler der er tæt på de smertende led, fungerer dårligere, mens andre, større nakkemuskler typisk bliver overaktive og opspændte. Det er sandsynligvis kroppens måde reflektorisk at beskytte et belastet område på, men det betyder også at der vil opstå træthed og smerte i musklerne.

Vi må forstå smerten

Nogle mennesker vælger at klø på på trods af smerterne – og vedligeholder dermed en skade der burde have lidt mere ro. Andre vælger at stoppe de fleste aktiviteter for at “beskytte nakken”, og det kan også gøre situationen værre.

Det der indvirker positivt på prognosen, er at lytte til kroppens signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem. Mærke efter hvad der gør symptomerne værre eller bedre, og afbalancere sine aktiviteter derefter. Med andre ord: Gøre så meget man kan, uden at provokere smerterne.  

I langt de fleste tilfælde er nakkesmerter ikke noget farligt, men ”bare” en irriterende del af livet. Og det er en vigtig indsigt at komme til. Faktorer som angst, frygt og stress kan nemlig i sig selv forstærke smerteoplevelserne, fordi følelserne virker som en slags “volumenkontrol”, der kan skrue op for flere processer i nervesystemet og påvirke hjernens bearbejdning. Med andre ord gøre situationen meget værre.

Tilstanden kan føre til det man kalder central sensitivering, hvilket vil sige at nervesystemet er blevet mere følsomt og forstærker smertesignaler- og oplevelser. Symptomerne bliver her typisk mere udbredte, flere bevægelser gør ondt, og symptomerne overstiger dem den oprindelige skade har givet. Central sensitivering kan være til stede i mindre eller højere grad.

Undersøgelse

Overordnet vil fysioterapeuten undersøge om der er tale om:

– ”Simpelt nakkebesvær” (de fleste)

– Nerverodspåvirkning (sjældnere)

– Tegn på alvorlig sygdom (sjældent)

– Tegn på særlige diagnoser (f.eks. leddegigt eller arvelige sygdomme)

– Psykiske og sociale faktorer der har indflydelse på symptomer og prognose

En del af undersøgelsen består af samtale. I den fysiske undersøgelse ser man på hvor symptomerne kommer fra, og hvordan funktionen er påvirket: Nakken og nakkens led bevæges; nerver og nervefunktion undersøges, muskelfunktionen testes osv.

Hvis der er tegn på “simpelt” nakkebesvær, evt. med let nervepåvirkning, vil man måske lave en prøvebehandling som en del af undersøgelsen. Hvis fysioterapeuten ser tegn på større nervepåvirkning eller andet der bør udredes nærmere, anbefales supplerende undersøgelser, f.eks. MR-scanning.

Undersøgelsen har til formål at gøre både behandler og patient klogere, så de i fællesskab kan planlægge et behandlingsforløb og opsætte mål og tidsramme for den forventede effekt. Begge parter kan herefter være med til at mindske symptomerne og bedre funktionen – og hvis der ikke er forventet effekt, kan situationen hurtigt revurderes.

Behandling

Behandlingen afhænger af undersøgelsen og diagnosen – herunder hvilke strukturer der er påvirket, og hvad man kan gøre ved det. En plan vil som regel indeholde elementer af:

– Information (hvad er der galt, hvor længe varer det, hvad kan behandleren gøre, hvad kan patienten gøre).

– Vejledning (f.eks. om kropsholdning, aktiviteter, håndtering af smerter, belastning/aflastning).

– Øvelser der skal få musklerne tilbage i balance og evt. mobilisere nakkens led og nerver.

– Manuel behandling; typisk led-mobilisering af nakkens led, irriterede nerver og muskler.

Der er nogen dokumentation for at specifikke, tilpassede øvelser – især stabilitetstræning – kombineret med manuel behandling (mobilisering og/eller manipulation) er effektivt til både simpelt nakkebesvær, let nerverodspåvirkning og nakkerelateret hovedpine – med god effekt på såvel kort som langt sigt. Derudover ved man at information, vejledning og håndtering er meget vigtigt, f.eks. at lære at tage vare om nakken i dagligdagen og forstå mekanismerne bag nakkesmerterne. 

Søg læge hvis du

– oplever uudholdelige smerter, også om natten.

– har nedsat følesans og/eller kraft i en eller begge arme.

– bliver svimmel, får kvalme eller hovedpine du ikke har kendt før.

– er bekymret over hvad der er galt.

Slidgigt i nakken

Ved slidgigt påvirkes knoglerne, brusken i leddene bliver mere ujævn, og leddene mere “stive”. Slidgigt er naturligt med stigende alder og behøver ikke gøre ondt i sig selv. Faktisk kan man allerede fra 20-års-alderen observere slid-forandringer i nakkens led.

Udtalt slidgigt medfører små tilvækster på knoglerne (ekstra knogledannelse), og leddene kan blive irriterede i perioder. Hvis der er slidgigt i flere led, vil alle bevægelser typisk være nedsatte og i perioder smertefulde. Ved kraftig slidgigt bliver der typisk mindre plads til nerverne, og det kan bl.a. resultere i nervesmerter ud i armene, også kaldet stenose (forsnævring).

Whiplash (piskesmæld)

Et whiplash – piskesmæld – er resultatet af en accelereret bagoverbøjning efterfulgt af foroverbøjning af nakken, typisk ved et biluheld hvor man påkøres bagfra. Ud over at nakken kan “forstuves” (et eller flere led og ledbånd påvirkes), kan musklerne også forstrækkes, i grelle tilfælde overrives. Det medfører typisk nakkesmerter og evt. symptomer længere ned i ryggen. Ved kraftig påvirkning kan nerverne fra nakken give symptomer i armene. Symptomerne kan også ligne følger efter hjernerystelse, måske fordi skaden også har “rystet” eller strakt rygmarven, og hovedet er blevet slynget med. Blandt andet kan korttidshukommelse, koncentration og trætbarhed være påvirket. Derudover kan oplevelsen af ulykken være et chok og medføre stress og angst.

Billeddiagnostik

Billeddiagnostik kan ikke vise årsagen til almindeligt nakkebesvær, og derfor anvendes billeddiagnostik primært ved mistanke om særlige forhold. MR-scanning er i dag den bedste form for billeddiagnostik til dette. F.eks. kan en MR-scanning være med til at vurdere om rygmarven er påvirket ved en stenose (forsnævring), om en prolaps trykker på en nerve, ved mistanke om knoglebrud eller for at udelukke andre årsager til symptomerne.

 Muskuloskeletal Fysioterapi.

Operation

Ved langt de fleste former for nakkebesvær vil man altid vælge ikke-kirurgisk, kaldet konservativ behandling, med vejledning, øvelser, manuel behandling og evt. medicinering.

Ved kraftig nervepåvirkning, som følge af prolaps eller stenose, kan operation overvejes.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.