Smerter dybt i ballen er almindeligt hos løbere og andre idrætsudøvere, men kan også opstå hos mennesker der sidder meget ned. Her bliver du klogere på hvorfor de opstår, og hvad du kan gøre for at slippe af med dem.

Smerter dybt i den ene balle er en almindelig skade, som, skønt den som regel opleves meget distinkt i ballen, stammer fra en overbelastningsskade af baglårets muskler. Disse muskler udspringer på sædeknoglen dybt i ballen. Skaden kan være udfordrende. Den ses særligt hos langdistanceløbere, sprintere og hækkeløbere og i idrætsgrene hvor man ofte skifter retning, fx fodbold, hockey, badminton etc. Men skaden ses også hos personer der ikke dyrker sport, men til gengæld sidder meget ned, eksempelvis i en bil.

Skaden er karakteriseret ved dybe smerter omkring sædeknoglen, der forværres i forbindelse med løb, øvelser som squats og lunges (øvelser der inddrager knæ- og hoftebøjning, red.) og når man sidder.

Symptomer

Det er vigtigt at få stillet den korrekte diagnose, for en række andre tilstande kan være på spil, heriblandt såkaldt refereret (forskudt, red.) smerte fra ryg eller bækken, hofteskade, muskellæsion i baglår eller balle, træthedsbrud og vækstrelaterede smerter hos børn og unge.

Mere præcist vil de typiske symptomer på overbelastning af baglårssenerne være dybe ballesmerter der forværres ved at sidde for meget, sidde meget i bil, gå op af trapper, squatte mv. samt dyrke sport. Typisk vil man opleve smerter under opvarmningen, som så forbedres når man er varm, men til gengæld forværres efter aktiviteten. Dertil stivhed om morgenen og igangsætningssmerter efter at have siddet. Diagnosen kan bekræftes af læge eller fysioterapeut gennem specifikke tests, hvor baglårssenerne sættes på stræk mens knæ og hofte er bøjet.

Derfor opstår smerterne

Baglårsmusklerne belastes under løb hårdest i slutningen af den såkaldte svingfase, som er det tidspunkt hvor benet efter et fod-afsæt svinges fremad, for derefter brat at blive bremset (af baglårsmusklerne), når foden igen skal sættes i. På det tidspunkt er hoften bøjet og knæet strakt, og der opstår et kraftigt stræk på baglårssenerne under sædeknoglen.

Overbelastningen opstår formentlig når belastningen på senerne forstærkes og/eller gentages ofte, fx når man løber meget op ad bakke, løber meget hurtigt (fx sprint i intervaltræning) eller løber foroverbøjet (se billeder).

Typisk begynder symptomerne at vise sig når træningen ændres eller progredieres for hurtigt. Eksempelvis når du pludseligt øger din træningsmængde eller -intensitet eller starter op på en ny type træning, som fx sprint eller intervaltræning, hækkeløb eller løb i bakket terræn eller uvante øvelser som squats og lunges. Det samme kan opstå ved øget udstrækning, fx ved yoga og pilates, og nogle gange opstår skaden som nævnt ganske enkelt ved at sidde for meget, ikke mindst hvis man kører meget bil, især i en lav bil, hvor man sidder med hoften bøjet mere end normalt.

Genoptræning

Tjek dig selv
Visse biomekaniske forhold kan fremprovokere og/eller vedligeholde skaden. Dem skal du være opmærksom på såvel i dagligdagen som under din genoptræning.

• ”Taber” du hoften? Manglende styrke i musklerne på siden af hoften kan føre til at man ”taber” hoften” når man står. I den position øges stresset på baglårssenerne.
• Er dit lændesvaj øget? Hvis dit lændesvaj er øget, øges også strækket på baglårssenerne. Du kan forsøge at mindske lændesvajet ved at trække bagdelen lidt ind under dig (få gerne hjælp af din fysioterapeut).
• Hvordan er din styrke i ballemusklerne og de muskler der fører lårene indad? Manglende styrke i disse muskler stiller øgede krav til baglårene, som dermed overbelastes. Derfor bør de testes og inddrages i genoptræningen!
• Tager du lange skridt? Hvis du går eller løber med lange skridt, øges strækket på senen. Tænk i stedet i at tage kortere – og hyppigere – skridt.

Tilpasning af belastning

Det er vigtigt at finde frem til hvilke aktiviteter der øger og vedligeholder problemet, og at undgå disse. For eksempel kan det for mange være okay at jogge på fladt underlag, mens det forværrer smerterne at løbe i bakker. Hvis løb på fladt underlag får symptomerne til at blusse op, må du stoppe med at løbe i et stykke tid. Det er dog vigtigt, så vidt som muligt, at holde konditionen ved lige. Det kan du fx gøre ved at svømme eller ved at cykle oprejst, dvs. sådan at du undgår at bøje i hoften. Det er vigtigt at aktiviteten er nogenlunde smertefrit, og symptomerne må ikke blusse op 24 timer efter.

Styrketræning

Genoptræningen kan man inddele i 4 faser, og den varer typisk måneder og ikke uger. For at gå videre til næste fase i genoptræningen er det dine symptomer der er afgørende, ikke tiden.

Genoptræningen skal i stigende grad ligne de krav og bevægemønstre din eventuelle sport er karakteriseret ved (se fase 3 og 4 i figur xx), så det overbelastede væv på bedst mulige måde genopbygges til at kunne imødekomme de krav sporten stiller.

Eksempel på de 4 genoptræningsfaser

Gå først videre til næste fase når øvelserne på din nuværende fase er smertefri eller næsten smertefri!

Husk at inddrage punkterne fra ’Tjek dig selv’

* Navnene dækker over gængse fitness-øvelser, som du kan finde forklaringer på, fx på Youtube.

Når du har gennemført fase 4 og kun oplever minimale smerter, kan du delvist genoptage sport, og langsomt progrediere til fuldt niveau.

Litteratur-referencer:

Goom S.K. Thomas et al., Proximal Hamstring Tendinopathy: Clinical Aspects of Assessment and Management J Orthop Sports Phys Ther 2016;46(6):483-493. Epub 15 Apr 2016. doi:10.2519/jospt.2016.5986

Cacchio A, Borra F, Severini G, et al. Reliability and validity of three pain provocation tests used for the diagnosis of chronic proximal hamstring tendinopathy. Br J Sports Med. 2012;46:883-887

Cook JL, Purdam CR. The challenge of manag­ing tendinopathy in competing athletes. Br J Sports Med. 2014;48:506-509

Chumanov ES, Heiderscheit BC, Thelen DG. Hamstring musculotendon dynamics during stance and swing phases of high-speed running. Med Sci Sports Exerc. 2011;43:525-532

Degen, Ryan M, Proximal Hamstring Injuries: Management of Tendinopathy; : Current Reviews in Musculoskeletal Medicine (2019) 12:138–1 and Avulsion Injuries

Pietrzack, Jurek RT, Proximal hamstring tendinopathy: pathophysiology, diagnosis and treatment, BrJ of Hospital medicine, July 2018, Vol 79, No 7