Ondt i maven

750.000 danskere lider af ”ondt i maven” – irritabel tyktarm. Lidelsen kan ikke påvises ved nogen undersøgelse, til gengæld ved man at en ændret livsstil kan hjælpe. Stress af enhver art spiller ind, det samme gør kost, motion og andre livsstilsfaktorer.

Jeg var klar til at sige ”Nej” da min gamle redakteur spurgte: ”Kan du ikke skrive noget om mavesmerter?”

Skrive ”noget om mavesmerter” i et magasin som primært beskæftiger sig med sundhed opnået ved træning og fysisk aktivitet! Motion er jo ikke lige den første tanke der slår ned i os hvis vi ligger og vrider os på sofaen med mavesmerter!

På den anden side: Det skulle det måske være… For der er faktisk en vis fornuft i at tænke i motion når det handler om visse former for mavesmerter.

Lad det dog være slået fast – hvis din mand eller kone ligger på sofaen, svært forpint med kvalme og måske opkastning og feber – ja, så skal du naturligvis ikke mase på for at han eller hun ”skal ud at røre sig”! Mavesmerter skal tages alvorligt og vurderes af en læge, medmindre det er en kendt lidelse, eller smerterne blot er af kort varighed. Langt de fleste mavesmerter er heldigvis ikke alvorlige og går som regel i sig selv uden behandling.
Tilbagevendende mavesmerter er en meget hyppig årsag til besøg hos den praktiserende læge. Ser vi bort fra behandlingskrævende lidelser som fx mavesår, svulster og galdesten, er den helt dominerende diagnose ”colon irritable”, også kaldet ”irritabel tyktarm”. Det er en lidelse hvor det ikke er muligt ved nogen undersøgelser at påvise årsagen til de turevise tyktarmssmerter, som kan være meget invaliderende og som ofte er kombineret med forstoppelse.

Lidelsen anslås at plage ikke mindre end 15 pct. af den danske befolkning – 2-3 gange så mange kvinder som mænd, og ofte livslangt. Det er et problem som den praktiserende læge ofte må sende videre til ekstra undersøgelser for at være sikker på diagnosen, idet ”irritabel tarm-syndrom” jo netop er karakteristisk ved at der ikke kan påvises tegn på sygdom i tarmen. Ikke mindre end 30 pct. af patienterne i en mave/tarmspecialists konsultation har denne diagnose!.


Ingen årsag – eller?

Irritabel tyktarm skyldes et uhensigtsmæssigt samspil mellem hjerne og tarm, uden nogen umiddelbar årsag. Et eksempel er eksamens-diarré: Der er logisk set ingen grund til at man skulle få diarré fordi matematik-eksamen kun er 2 timer væk. Men det sker alligevel ofte! Der er altså et meget intimt, kompliceret samspil mellem alle kroppens organer. En person med irritabel tarm har da også ofte flere forskellige problemer og belastninger at kæmpe med. Han eller hun er populært sagt stresset på den ene eller den anden måde.

Det gør at behandlingen ofte er en kombination af samtaler, råd om livsstilsvaner og nogle gange lidt hjælp fra medicinske præparater – om end det oftest ikke har den store virkning. Og her er vi så nået til dette magasins kerneområde: ændringer af livsstilen for at få en bedre tilværelse. I dette tilfælde i form af fysisk aktivitet for at mindske mavesmerter og den forstoppelse som meget ofte følger med.


Stress påvirker maven

Lad os tage et eksempel med en mand, Peter, som indtil for nylig ikke havde nævneværdige maveproblemer. For tre måneder siden blev der fyret mange medarbejdere på hans arbejdsplads, men han var heldigvis ikke iblandt. Det var dog en kort sejr, for i månederne siden har han haft tre mands arbejde med den besked at hvis han ikke klarer det, bliver også den funktion nedlagt.

Peter reagerer ved at bruge al tid på arbejde eller søvn. Hans regelmæssige løbeture bliver strøget, og der er ikke længere tid til at sørge for varieret kost, så den står ofte på junk-food. Peter reagerer fysisk med at få søvnbesvær, hovedpine, turevise mavesmerter og uregelmæssig afføring – ofte forstoppelse. Hjertebanken, opfarenhed, irritabilitet og hukommelsesproblemer.

Hvordan hjælper motion Peter?

Lad os først se på stress. Uden stressreaktioner havde vi aldrig overlevet som art. Stress sætter os helt fundamentalt i stand til at kæmpe eller flygte. Dyrene har det på samme måde – de gør klar til kamp eller flugt. Men mennesket har derudover den uheldige evne at kunne blive stresset selv om der ikke ligger en fysisk kamp eller flugt umiddelbart forude. Vi kan sidde ved skrivebordet og blive meget stressede, og det er usundt!

Ved stressreaktionen sker der en stigning af en række hormoner og næringsstoffer som får blodtryk og puls til at stige, sukker- og fedtindholdet til at øges i blodet – alt sammen noget der gør kroppen i stand til at yde et langvarigt fysisk arbejde. Men i modsætning til urtiden udnytter vi ikke disse fysiologiske ændringer – vi forbliver inaktive og stressede ved skrivebordet. Derfor er vi ilde stedt når vi kommer hjem om aftenen: Hjertebanken, uro, søvnbesvær, svedtendens og ofte også mavesmerter pga. forstoppelse.

Den bedste ”medicin” for Peter er derfor at han løber sig en tur når han kommer hjem. På den måde får han brugt al den klargjorte energi der cirkulerer rundt i kroppen. Når adrenalinen er brugt, og sukkeret og fedtet ”spist” af musklerne, vil hjertet falde til ro og blodsukker mm. falde på plads igen. Peters tarm-peristaltik vil bedres, og afføringen blive mere regelmæssig når han er fysisk aktiv.

Motionen virker også mod uro og angst, og det betyder at Peter oftere vil være i en rolig tilstand, under indflydelse af den del af nervesystemet der stimulerer en normal afføring.

Hvis Peter også er opmærksom på at indtage rigeligt med væske – fortrinsvis vand – fiberrig kost samt være opmærksom på at han ikke må springe afføringstrang over, ja så har han som fysisk aktiv en god chance for at blive sine mavesmerter kvit.


Kroppens nødråb

Alt i alt er der tale om en meget sund fysisk reaktion på en psykisk stresstilstand. Kroppen gør via hjernen/nervesystemet opmærksom på at noget er galt. Forskellige personer reagerer derefter forskelligt. Nogle får hovedpine, andre hjertebanken, åndenød eller mavesmerter – variationen er uendelig. Derfor bør sådanne nye symptomer føre til en ransagelse af om symptomerne dækker over et ”nødråb” fra kroppen (man bør dog for en sikkerheds skyld stadig få lægen til at konstatere at der ikke ligger en mere håndgribelig og måske alvorlig lidelse til grund for mavesmerterne).

Det var måske alligevel ikke så tosset at skrive ”noget om mavesmerter” – der er jo ca. 750.000 danskere, som lider af dette problem, og hvis blot en tredjedel kunne få en bedring af deres maveproblemer ved at være fysisk aktive, ville meget være nået.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.