Ondt i ryggen

Hvis du har – eller har haft- ondt i lænderyggen, så er du langt fra den eneste. Faktisk vil de fleste danskere i deres levetid opleve perioder med smerter og ubehag i lænderyggen.

Heldigvis er lænderyg-smerter en tilstand der sjældent varer længe, omend det kan være forbundet med betydelige smerter og nedsat funktionsevne mens det står på.

De fleste vil opleve at de spontant får det bedre. Andre kan have brug for at konsultere deres læge, en fysioterapeut eller en kiropraktor i en kort periode. En lille del – cirka 5 pct. –  oplever at smerterne bliver vedvarende.

Det bedste man kan gøre hvis man oplever en episode med lænderygsmerter, er at holde fast i sit normale aktivitetsniveau. Er man ikke allerede træningsaktiv, kan det være en god idé at få hjælp til at komme i gang med at træne.

Mange betegner lænderyg-smerter som en folkesygdom. På verdensplan anslås det at 80 pct. af verdens befolkning på et tidspunkt i deres liv vil opleve episoder med lænderygsmerter.

I Danmark lavede man i 2010 en undersøgelse, som viste at 1,9 millioner danskere i 2010 havde lænderyg-smerter.

Hvis vi kigger på alle mennesker der oplever en episode med lænderyg-smerter, så vil de kun i cirka 15 pct. af tilfældene kunne forklares med en specifik diagnose, eksempelvis discusprolaps, slidrelaterede forandringer i rygsøjlen (spondylose, spondylartrose) eller fremadglidning af en ryghvirvel (spondylolistese).

For de resterende cirka 85 pct. er det ikke muligt at finde en specifik årsag til smerterne på en scanning, et røntgenbillede eller via en blodprøve. Man kalder det for “uspecifikke lænderyg-smerter” når der ikke med sikkerhed kan stilles en diagnose der er relateret til skader eller forandringer i rygsøjlens anatomi.

Af samme årsag ser man i dag lænderyg-smerter som et resultat af mange faktorer: Forandringer i rygsøjlens anatomi og funktion, stillesiddende adfærd, dårlig fysisk form, ensidige og gentagne arbejdsbelastninger, dårlig søvnkvalitet, stress, frygt for at bevægelse er skadeligt og manglende viden om årsagerne til lænderyg-smerter.

Selvom det kan være svært at stille en eksakt diagnose, vil en fysioterapeut via en grundig undersøgelse af blandt andet ryggens evne til at bevæge sig, kunne stille en såkaldt funktionsdiagnose, som danner grundlag for en behandling af lænderyg-smerterne.

Forskerne har fundet frem til nogle faktorer der ser ud til at øge risikoen for at få lænderyg-smerter. Det interessante er at vi selv er i stand til at påvirke en del af dem, herunder rygning, dårlig fysisk form og hårdt fysisk arbejde med tunge løft, vrid og mange gentagelser af samme bevægelse.

Hvad kan jeg selv gøre når jeg får ondt i ryggen?

Der er lige udkommet nye danske retningslinjer for hvordan man bedst håndterer akut lænderygbesvær, og pointen er tydelig: Fasthold dit aktivitetsniveau så vidt som det er muligt. Hvis ikke generne aftager, kan man overveje et kort forløb med ledmobilisering eller ledmanipulation hos en fysioterapeut. Retningslinjen anbefaler ikke brug af smertestillende medicin til akut lænderygbesvær. Der findes mange metoder til smertebehandling, som ikke involverer medicin. Det kan du læse mere om i artiklen ”Dæmp smerten – uden medicin”.

I korte træk: Hold dig aktiv – selv når du har ondt. Træn og sørg for at variere måden du bruger din krop på, både på arbejde og i fritiden.

Følg gerne anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens om hver dag at bruge 30 minutter på fysisk aktivitet, eksempelvis en gåtur, cykle til arbejde, lave havearbejde eller at tage trappen i stedet for elevatoren. Hvis du har lænderyg–smerter, kan specifikke øvelser for bevægelighed og muskelstyrke også tælle som fysisk aktivitet (se side xx ).

Herudover anbefaler Sundhedsstyrelsen at vi mindst to gange om ugen i minimum 20 minutter træner med høj intensitet, hvilket betyder at du er fysisk aktiv i en grad der gør det svært for dig at føre en samtale. Det kan eksempelvis være en løbetur, styrketræning eller cross fit.

Der er masser af muligheder, og én ting er sikkert: Det er langt bedre for din ryg, din krop og for dig at være fysisk aktiv end det er at være inaktiv – også selvom om du har lænderyg-smerter.

Henrik Christoffersen er muskuloskeletal fysioterapeut, Dip MpT, og medejer af FysioDanmark Skødstrup. Kristoffer Davey Dalsgaard er fysioterapeut med efteruddannelse i muskuloskeletal fysioterapi og idrætsfysioterapi og indehaver af FysioDanmark Vejle.

---

Lidt om lænderyggen Lænderyggen er den nederste del af rygsøjlen. Rygsøjlen består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler, 5 lændehvirvler og 5 korsbenshvirvler (som er vokset sammen og danner korsbenet) og så halebenet. Ryghvirvlerne er adskilt af discus-skiver. Discus-skiverne er bruskskiver, som er lavet af bindevæv. Inde i midten af discus-skiverne er der en kerne af blødt, tyktflydende væske. Nerverne der giver os evnen til at mærke tryk, stræk og berøring, og som giver os mulighed for at aktivere vores muskler, går ud til arme og ben gennem kanaler som ryghvirvlerne danner med hinanden. Rygsøjlen bliver holdt stabil af ledbånd og muskler, der ligger i flere lag oven på rygsøjlen. Rygsøjlen er mest bevægelig i nakken og lænden. Brystryggen er hos voksne mennesker meget lidt bevægelig, hvilket blandt andet skyldes at ribbenene danner led med brystryggen og på den måde er med til at begrænse bevægeligheden. I dagligdagen belastes rygsøjlen især af vores kropsvægt og af løft af forskellige genstande. Men faktisk er kombinationen af et nedsat aktivitetsniveau og et primært stillesiddende liv noget af det der belaster vores lænderyg allermest. Det er derfor mange mennesker med ondt i ryggen finder det ubehageligt at sidde ned for længe ad gangen.

Frygten for bevægelse Fear avoidance betyder at man på grund af frygt for at få ondt i lænden undgår at bevæge ryggen og fravælger at deltage i sociale og arbejdsrelaterede aktiviteter, som man forbinder med en opblussen af smerter. Det betyder at forventningen om at noget muligvis vil gøre ondt, afholder en fra at bevæge sig eller deltage i bestemte aktiviteter, selv længe efter at man fysisk er kommet ovenpå en episode af lænderygbesvær. Det giver dårlige vilkår for at komme over rygbesværet og vil ofte fastholde eller endda forværre smerterne. Kvalificeret hjælp af en fysioterapeut kan give tryghed til at genskabe de naturlige bevægemønstre og komme ud af mønstret.

Billeder er ikke altid en hjælp Hvis et røntgenbillede eller en MR-scanning viser tegn på slid af fx en ryghvirvel, betyder det ikke nødvendigvis at man har eller vil få smerter eller nedsat funktion. Omvendt kan man sagtens opleve rygsmerter uden at kunne se uregelmæssigheder på billeddiagnostikken.