Dette indhold er sponsoreret
En god shampoo er guld værd, men kan være svær at finde. Det skyldes dels, at hår er forskelligt og at shampooer varierer meget i kvalitet. Det betyder, at får du anbefalet en god shampoo af en ven, er det langt fra sikkert, at dit hår vil reagere lige så positivt på produktet. Når du skal finde den rette shampoo til netop dit hår, kan det derfor være en god idé at undersøge din hårtype grundigt og gå efter kvalitetsprodukter. I artiklen herunder, kan du blive klogere på udvalgte shampoo fra Beautycos.
Har du krøller eller glat hår, skal du gå efter en shampoo, der tilgodeser denne hårtype. For dig med glat hår gælder, at de fleste shampooer kan bruges. Du kan dog med fordel vælge en mildere shampoo, hvis du har fint hår, du ønsker at beskytte bedst muligt. Har du krøller er det derimod en helt anden sag. Krøllet hår er typisk mere tørt og ‘tørstigt’ end glat, da fugt har svært ved at trænge ind under håroverfladen, alt imens krøllerne slider på hinanden fremfor at ligge ‘side mod side’. Derfor skal du gå efter produkter, der tilfører en masse fugt og åbner op for hårstråenes ‘modtagelse’ af fugten. Du skal derfor så vidt muligt undgå produkter med alkohol og silikone, da alkohol er udtørrende, mens silikone vil lægge sig som en hinde om hårstråene frem for at fugte. Hvis du afslutter med balsam, vil balsammens rige fugt og eventuelle plejende olier også have svært ved at trænge igennem silikonen. Har du krøller, gør den rette shampoo underværker på dit hår, hvilket kan være en grund til at gøre sig umage i jagten på de perfekte produkter.
I løbet af de sidste år, er silver shampoo blevet en populær klassiker i badet hos flere lyshårede. Silver Shampoo er en shampoo, der udover at fugte og indeholder lilla farvepigmenter. Det er da også derfor, at den af mange kendes som ‘lilla shampoo’. Den lilla farve farver imidlertid ikke håret, men fjerner i stedet uønskede gullige eller orange toner i dit hår. Det skyldes, at lilla er en komplementærfarve til gul, og lilla derfor neutraliserer gullige farvenuancer. På den måde står man tilbage med et smukt koldt lyst hår. Silver shampoo egner sig både til dem, der farver håret eller som ønsker at lysne sin naturlige grå hårfarve.
Det er ikke kun de produkter, vi bruger i badet, der beskytter, giver næring og forskønner vores hår. Hvis du ønsker at beskytte dit hår i badet, kan du med fordel skrue ned for varmen og massere din hovedbund under vask. Afslutter du hårvasken med et koldt gys, vil dit hår efterfølgende fremstå mere blankt.