Sådan sikrer du din fremtid, før uheldet er ude – lav en fremtidsfuldmagt allerede i dag!

Sygdom og ulykker er uforudsigelige. Med en fremtidsfuldmagt er du sikker på, at det kun er personer, som du har tillid til, der kan handle på dine vegne.

Ingen har lyst til at tænke på sygdom og ulykke, men ikke desto mindre gør vi det i mange henseende. For eksempel har de fleste af os forsikringer der dækker alt fra sygdom, brand, rejse og indbo. Det er nogenlunde det samme med en fremtidsfuldmagt – det er en forsikring, der måske aldrig skal bruges – forhåbentligt – men hvis den skal, er den afgørende.

Det, som fremtidsfuldmagten forsikrer, er kort fortalt dine interesser. Hvor vagt det end kan lyde, inkluderer dette alt fra dine formue, din pleje hvis en sådan er nødvendig, dine aktiver osv. Hvis du en dag ikke længere kan varetage dine interesser, kan du med en fremtidsfuldmagt bestemme, hvem der skal overtage.

En fremtidsfuldmagt kan omfatte alt eller være afgrænset til særlige områder. Du kan vælge en eller flere personer, og bestemme, hvordan der skal træffes beslutning. Der er på den måde stor selvbestemmelse i denne type dokument.

Hvorfor er det vigtigt?

Det er vigtigt, fordi du med en fremtidsfuldmagt selv vælger hvem, der kan handle og underskrive på dine vegne, forvalte din formue og generelt varetage dine interesser, hvis du en dag ikke selv kan gøre det længere. Hvis du rammes af en pludselig invaliderende ulykke, demens eller anden aldersrelateret sygdom, kan det være for sent at oprette en fremtidsfuldmagt. På den måde fungerer fremtidsfuldmagten som en form for juridisk forsikring. En forsikring, du måske aldrig får brug for, men som er guld værd, hvis du gør.

Tre gode grunde til at lave en fremtidsfuldmagt i dag

  1. Opret din fremtidsfuldmagt, mens du kan
    En fremtidsfuldmagt skal oprettes, mens du er klar i hovedet. Det giver sig selv, da du med en fremtidsfuldmagt ligger ansvaret for dit ve og vel, din formue og aktiver over i hænderne på udvalgte personer.
  2. Bestem selv – undgå umyndiggørelse og værgemål
    Uden en fremtidsfuldmagt, er det myndighederne, der overtager, underskriver og handler på dine vegne. Det er sjældent i nogens interesse, at det sker. Undgå det ved at oprette en fremtidsfuldmagt i dag.
  3. Vælg selv hvem du giver fuldmagten til
    En tredje ting er, at du med ro i maven helt selv kan vælge at afgive fuldmagt – og dermed bestemmelse – til en eller flere personer, som du har tillid til. Det vil som regel være familiemedlemmer eller andre personer som kender dine personlige præferencer, og som du stoler på.

Hvordan gør jeg?
Opret din fremtidsfuldmagt i dag på legaldesk.dk. Det hele foregår online og er nemt og overskueligt. Du opretter fremtidsfuldmagten ved at udfylde en formular, hvori du laver de bestemmelser, der skal gælde i din fremtidsfuldmagt. På baggrund af dine svar bliver dokumentet automatisk udarbejdet, og du får adgang til det med det samme. Legal Desk sørger for at få sat fremtidsfuldmagten op til tinglysning og vejleder dig gennem hele processen.

 

Vis alle samarbejdspartnere