Det behøver ikke være dyrt eller synderligt krævende at få sat skub i kredsløbet, øget sundheden og den generelle velvære i hverdagen. Vi lever efterhånden i en mere og mere stressende hverdag, hvor vi ikke blot tager stilling til et hav problemstillinger i det virkelige liv, men hvor vi også har fokus og tankerne begravet i en stadig mere opslugende virtuel verden på sociale medier og lignende. Ironisk nok kommer hjælpen også samme sted fra, i form af flere fantastiske selvhjælps-apps, der kan hentes ned på din mobile enhed og gøre livet lidt lettere. Her følger nogle af de bedste.
Appen ‘Seven – Quick At Home Workouts’ er hverken ny eller banebrydende, men er snarere super solid, gennemtestet og lovprist af hjemmetrænende mennesker verden over. Den har eksisteret i flere år og er fortsat en af de mest benyttede og hyldede af de mange hjemmetrænings-apps. Du tilrettelægger dit eget program ud fra køn og vægt, og du bestemmer selv, hvad der skal fokuseres mest på. Overkrop, underkrop, kredsløb, styrketræning eller hele molevitten.
Hvis du ikke er typen, der orker at ligge hjemme på køkkengulvet og lave maverulninger, så kan man også motionere på en klart mere traditionel måde. Folkesundheden har det ikke for godt herhjemme, så en god, smuk og frisk gåtur i det fri vil altid gavne. Med AllTrails appen får man mulighed for at finde andres foreslåede gåture og ruter, hvor man også selv kan tilføje og dele sine egne smukke ruter i byen eller på landet.
Endnu en app, der ikke er ny, men som i stedet er højt elsket og flittigt benyttet overalt i verden. Og med god grund. HeadSpace giver brugeren redskaber til at nå ned i gear og til at finde en indre ro via guidede meditations- og mindfulnessøvelser. HeadSpace roses ikke blot af almindelige brugere men også af fagfolk indenfor mental sundhed. Når man downloader apps, hvor der skal angives personlige oplysninger samt din geografiske placering, så kan det være en fordel at investere i en VPN, der netop vil kunne skabe øget privatliv. Med en VPN skjules din IP-adresse, mens din online data krypteres.
En af de absolut største ulemper ved en stadigt mere stresset hverdag er manglen på søvn. Søvnproblemer er et stigende problem blandt danskere, og det kan have ganske ødelæggende virkninger på lang sigt. Calm har i den forbindelse hjulpet mange mennesker verden over med sine forskellige mediterende øvelser mod søvnproblemer og de mange forskellige lydeffekter og behagelige historier, som er med til at øge ro og afslapning inden sengetid.
Det er vigtigt at have pulsen i vejret i løben af dagen for at kunne brænde kalorier af, men naturligvis helst på den sunde måde i form af motion. Ikke en høj puls på baggrund af alt for meget stress. Men skulle pulsen have været høj i løbet af en stresssende dag, så kommer appen Breath til undsætning. Med Breath får du pulsen ned i form af forskellige vejrtrækningsøvelser og guidet træning til i det hele taget at trække vejret ordentligt. I en konstant stresset verden indlærer vi ofte en helt forkert måde at trække vejret på, som skaber mindre iltning af kroppen og mere stress. Med Breath lærer man at genetablere den normale vejrtækning, som man mestrede som baby og barn i en efterhånden længe glemt og ubekymret fortid.
Du behøver ikke nødvendigvis betale alverdens for at lære yoga. Hvis pengene er små og tiden er knap, så behøver du ikke tilmelde dig et fysisk hold i byen. Appen PocketYoga lærer dig i stedet yoga på stuegulvet eller i køkkenet via din mobile enhed. Her finder du forskellige yoga-øvelser, der kan foretages hvor som helst, når som helst.
Appen Nutrients giver dig et redskab til at få styr på kalorie-indhold i alt, hvad du spiser eller overvejer at spise. En decideret minutiøs jagt på kaloriefattigt mad kan være stressende i sig selv, og Nutrients er i den forbindelse en god klog ven at have med i lommen. Den kan holde styr på kalorieindholdet i alle dine måltider over en hel dag, og kan foreslå sunde tilføjelser og kloge fravalg af visse madvarer i din kost.