Genfind kontakten med kroppen – guide til de bedste wellnesshoteller

 

Med et wellnessophold får du det ultimative velvære for krop og sjæl. Varme bade, sauna, damp og massage kan løsne op og rense ud i kroppen, og efterlade dig med en følelse af ro og behag i både krop og sjæl.

Særligt i disse tider, hvor mange arbejder hjemme i ukomfortable positioner, og der er begrænset mulighed for at få rørt kroppen, kan et wellnessophold med mulighed for svømning være en oplagt mulighed for at få brugt og arbejdet med nogle spændte muskler, ligesom massage og andre behandlinger kan være en måde at få løsnet op i de spændte skuldre, som måske har sat sig mere eller mindre permanent fast tæt på ørerne.

Og det er vigtigt at huske både at pleje og passe på sin krop og sit fysiske og mentale velvære netop nu. Risikoen for spændinger og psykisk uro er stor, og et afbræk fra den vante arbejdsposition ved spisebordet eller sofaen, kan være lige det, der er brug for, for at komme sundt igennem den kommende tid.

Velfortjent afbræk

Foruden at være en fysisk sensorisk oplevelse, er et ophold på et wellnesshotel også en mulighed for at koble af fra en tumultarisk hverdag, få ro på tankerne og en ordentlig nattesøvn, som er så vigtig for den overordnede sundhed.

Du kan nyde oplevelsen med en, du har kær, eller du kan gå all-in på den totale selvforkælelse og ro, med en forlænget weekend i dit eget selskab. Det kan måske være særlig tiltrængt, hvis hjemmet virker lidt trangt, og både bliver brugt som arbejdsplads, skole, børnehave og afslapnings-station.

Uanset hvordan du vil nyde dit ophold, garanterer de mange hoteller de ideelle betingelser for at lægge hverdagens stress og problemer på hylden, og genfinde kontakten med kroppen.

Lyt til dine behov

De forskellige hoteller har individuelle tilbud og muligheder, så det er bare med at gå på opdagelse i dem, og finde lige præcis det sted, der imødekommer dine behov. Om det er udsigt til hav, saunagus, lækker gastronomi eller store svømmebassiner, så er der helt sikkert et sted til dig.

Du kan læse mere om dem og booke dit ophold på spaopholdsguide.dk

Vis alle samarbejdspartnere