– Jeg har nok altid vidst at Patrick er anderledes. Men i starten ville jeg ikke se det i øjnene.
Ditte er mor til Patrick på snart ni år, og hun fortæller åbent om de udfordringer han og familien oplever.
Allerede tidligt i livet viser Dittes søn tegn på at han har det svært. Patrick kan for eksempel finde på at løbe ind i væggen helt bevidst for at slå sig. Han er motorisk lidt klodset, og kommer han til at gå ind i et bordben, siger han ikke bare av og bliver sur eller ked af det – han går helt amok.
– Patrick virkede i det hele taget meget stresset, og jeg spurgte flere gange pædagogerne i børnehaven om de troede at noget var galt med ham, men det mente de ikke, siger Ditte.
Ditte holder dog fast i sin mavefornemmelse, og da Patrick er fem år, får han stillet diagnosen ADHD. Kort efter kommer han til undersøgelse hos fysioterapeut Camilla Tjott på Bispebjerg Hospital, som udarbejder en såkaldt sanseprofil på ham. Den viser at Patrick ganske rigtigt har sansemæssige udfordringer – og at hans nervesystem derfor er på konstant overarbejde.
– Camilla gav os nogle praktiske redskaber. Blandt andet kan vi trykke og klemme på Patricks led og muskler på en bestemt måde, som hjælper ham med at falde til ro, fortæller Ditte.
Fysioterapeuten introducerer også en såkaldt kugledyne, som er en dyne, der med kugler i forskellige størrelser stimulerer kroppen og skaber tryghed.
– Patrick fravalgte dog tydeligt dynen. Han ville ikke bruge den, siger Ditte.
Tiltagene hjælper lidt, men Patrick har tiltagende søvnvanskeligheder, og han har svært ved at falde til ro og falde i søvn. Efter et par år bliver Patrick derfor på ny henvist til fysioterapeut Camilla, som udarbejder en ny sanseprofil, som viser at Patrick fortsat er på markant overarbejde i sin sanseintegration, med uhensigtsmæssig adfærd til følge. Denne gang er Patrick positiv da han afprøver tre slags kugledyner. Han udvælger en, som han får med sig hjem. Familien vejledes i struktureret brug af dynen hver dag for at hjælpe Patrick med at integrere dagens stimuli, undgå overstimulering, mærke sine kropsgrænser og øge sin kropsbevidsthed.
– Vi startede med 10 minutter hver dag efter skole. Og hurtigt er dynen blevet noget han bruger meget. Han beder selv om den når han kommer op at køre, eller er på vej til at blive overstimuleret. Så sidder han lidt i sofaen med dynen og ser en tegnefilm mens han falder til ro.
Dynen har gjort en enorm forskel, fortæller Ditte:
– Før havde vi konflikter fra vi stod op, til vi gik i seng. I dag har vi langt færre konflikter.
Som noget nyt sover Patrick nu også med dynen om natten. Det har ikke hjulpet på søvnen, men på alt muligt andet, siger hans mor. Patrick er klart mere glad og ’på ’om morgenen når han vågner.
De sidste tre måneder har Patrick desuden fået melatonin-tilskud for at afhjælpe søvnproblemerne, og det har også hjulpet lidt.
– Indtil nu har vi undgået medicin, og mit håb er at vi med de pædagogiske og sanseregulerende tiltag kan lære at leve en almindelig hverdag, siger Ditte.
– Patrick løber ikke længere ind i væggen, og han er mindre stresset. Det er som om han tåler mere nu, og han har fået bedre kropsbevidsthed og koncentration. Han er blevet en helt ny dreng.
Træning af sanserne kan hjælpe børn med ADHD.
Kugledyner ligner almindelige dyner, men er opbygget med kugler, hvilket stimulerer sanserne og giver en omsluttende følelse. Fyldet kan fx bestå af bittesmå kugler af granulat eller polystyren, eller plastkugler syet i lommer eller kanaler, så vægten fordeles over hele kroppen. Dynerne fås i forskellige vægtklasser, alt efter hvor meget og hvilke stimuli man har brug for. Dynerne stimulerer især muskel-ledsansen og følesansen.
Dynerne kan blandt andet dæmpe fysisk og psykisk uro, angst, tankemylder, tanker om selvskade, tics og et dysreguleret nervesystem. De anvendes til blandt andet mennesker med søvnproblemer (hvor søvnproblemerne har rod i et overstimuleret nervesystem), angst, autisme, ADHD og demens.
Man kan søge om bevilling til en kugledyne i sin kommune, hvis det vurderes at være et relevant hjælpemiddel.
Der findes andre tyngdedyner end kugledyner, fx ringdyner, kædedyner mm.
Kilde: Fysioterapeut Camilla Tjott
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.