På et splitsekund sætter fodboldspilleren i en sprint for at nå bolden inden sin modstander – men stopper brat og tager sig til baglåret. Det gør tydeligvis ondt. Kampen er slut for ham, og han må sandsynligvis sidde på bænken under de næste kampe.
Vi kender den typiske skadessituation fra tv eller det lokale fodboldstadion. Fiberskade i baglåret (også kaldet hasen) er den hyppigst forekommende skade inden for en række sportsgrene der involverer sprint, herunder fodbold.
Baglåret består af flere muskler, og de akutte baglårsskader opstår typisk i overgangen mellem muskel og sene i det lange hoved af den muskel der hedder m. biceps femoris (fig. 1), og vil mærkes midt på baglåret. En anden type af akutte baglårsskader opstår ved stræk på muskelvævet, så som høje spark (fx i kampsport), glidende tacklinger (fodbold) og strækøvelser (ballet), og de involverer seneovergangen under ballen af det ene af to muskelfæster af musklen semimembranosus (bill. 1). Strækskaden kan typisk mærkes dybt i ballen, og er som regel mindre smertefuld, men tager længere tid at komme sig over.
I engelsk fodbold udgør akutte baglårsskader 12 % af alle skader, og 16 % bliver re-skadet, dvs. får den samme skade igen.
Hvis du oplever en pludselig smerte i baglåret under aktivitet, typisk løb, spring eller spark i høj hastighed, som medfører at du må stoppe din sportsaktivitet, har du sandsynligvis fået en akut baglårsskade. Klinisk viser diagnosen sig ved at du er øm hvis man trykker på stedet, og det vil gøre ondt hvis du skal bøje knæet (føre underbenet op mod bagdelen) mens lægen eller fysioterapeuten holder imod.
Så snart skaden er sket, udøves akut førstehjælp (ro, kompression, is mv – Læs artiklen ” Når skaden er sket” ). Herefter starter genoptræningen, som det er vigtigt at betragte som en trappe (Fig. 2), hvor du først går videre op på næste trin, når du kan gennemføre kriterierne for det trin du er på:
Akut fase
Før du må gå videre til næste trin, skal du kunne:
Forskningen viser evidens for at den bedste effekt opnås ved en særlig form for styrketræning, excentrisk træning, hvor det skadede muskelvæv sættes på stræk (fx den øvelse der kaldes nordic hamstrings (bill. 3)).
Overordnede anbefalinger til genoptræningsfasen:
Før du må gå videre til næste trin, skal du kunne:
Før du må gå videre til næste trin, skal du:
Her sluses du langsomt tilbage til din sport. Start med at deltage på reduceret tid, og se hvordan vævet reagerer. Først når du har trænet en uge med fuld deltagelse uden smerter, må du deltage i kamp på reduceret tid. En af grundene til de mange re-skader er formentlig at mange starter for tidligt, herunder for tidligt spiller kamp på fuld tid. Tag det derfor alvorligt at du langsomt skal øge trænings- og kamptiden, og at du skal fortsætte din genoptræning, også selvom du ikke længere har symptomer. Genoptræningen slutter først når du har fuld styrke og bevægelighed og kan gennemføre en hel kamp.
Forskning har påvist at det er ekstremt effektivt og enkelt at forebygge akutte baglårsskader via nordic hamstrings-øvelsen. Øvelsen har vist sig at reducere antallet af baglårsskader med mere end 60 pct., og antallet af re-skader med mere end 85 pct. Øvelsen bør derfor være en fast del af træningsprogrammet hos fodboldspillere og i andre idrætsgrene med høj risiko for baglårsskader.
Når du starter op med øvelserne, er det en god ide at følge opstartsvejledningen (nordic hamstring-protokollen, bill. 5) – så undgår du at blive voldsomt muskeløm.
Derudover beskytter god form mod skader; det samme gør træning der efterligner de krav der stilles til din sport. Er du fx fodboldspiller, træner du optimalt ved at efterligne den længde og mængde af fx sprints som en kamp indeholder.
Og endelig er en god restitution som nævnt af stor betydning. Mange får re-skader, sandsynligvis fordi de ikke bliver tilstrækkeligt genoptrænet efter den første skade.
Spørg din fysioterapeut til råds, så du bliver genoptrænet så hurtigt og effektivt som muligt, og så du kan minimere risikoen for nye skader.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.