Krop og psyke kan ikke skilles ad. Derfor giver det god mening at arbejde med kroppen når man har en psykisk lidelse, eller har det svært psykisk.

Når et menneske rammes af angst, depression eller en anden psykisk lidelse – ligesom tusindvis af danskere i disse år – er det en helt oplagt tanke at løsningen ligger i at arbejde med sindet, tankerne, psyken. For i hjernen skabes de tanker, som skaber sygdommen.

Men nogle gange kan det være svært eller ganske enkelt umuligt at forholde sig til tankerne og psyken. Derfor kan en kropslig indgang til problemerne være et godt alternativ eller supplement til eksempelvis samtaler. Det fortæller fysioterapeut Irene SmithLassen, som har arbejdet på Aarhus Universitetshospital med psykiatrisk fysioterapi siden 1992.

– Mange patienter oplever at være meget i hovedet, forstået på den måde at tankerne – der ofte er negative – fylder uforholdsmæssigt meget. Her kan en kropslig tilgang skabe afledning og mindske tankemylder. Fysioterapi kan også berolige og skærpe patientens opmærksomhed, så dialog og samtaleterapi bliver lettere, siger hun.

– Sagen er jo at psykiske lidelser kommer til udtryk som fysiske symptomer. Ved angst vil det fx typisk være hjertebanken, hurtig eller besværet vejrtrækning, svedtendens, rysten mm. – alt sammen tegn på at kroppen er i øget alarmberedskab, fortæller Birgit Linnet Clemmensen, klinisk underviser i fysioterapi og kollega til Irene.

Forklaringen går helt tilbage til vores ur-forfædre. Kroppens autonome nervesystem reagerer nemlig på tilsyneladende fare ved at gøre kroppen klar til at ”kæmpe, flygte eller spille død”, hvilket er en hensigtsmæssig reaktion hvis man møder en reel trussel.

Men når faren ikke er reel, men kun optræder i tankerne, har kroppen ikke brug for det forhøjede beredskab. Angsten forbliver i kroppen, og det samme gør den høje puls og muskelspændingerne som skulle gøre os klar til at kæmpe eller flygte.

– Det vi så kan gøre, er at afbalancere kroppen og normalisere spændingsniveauet, påpeger Birgit Clemmensen.

Behandlingen målrettes altid det enkelte menneske.

– Hvis et menneske, fx med svær depression, er fuldstændig energiforladt og ligger initiativløs og inaktiv hen, vil afslapning næppe være den rette medicin. Her vil aktiverende og energigivende øvelser være et bedre valg. Lider man derimod af stress, mani eller PTSD, vil det ofte manifestere sig i kroppen som et forøget spændingsniveau i musklerne, rastløshed mv. Og her vil afspændende, beroligende øvelser være hjælpsomme, fortsætter Birgit.

Udgangspunktet for den individuelle behandling er samtale og undersøgelse. Fysioterapeuterne spørger blandt andet ind til oplevelsen af kroppen og tidligere erfaringer med fx fysisk aktivitet; og de ser på hvordan den enkelte bevæger sig.

– Mange med psykiske problemer har en ændret kropsholdning. En person med længerevarende angst fører sig ikke frem med ret ryg og åbent bryst, men lukker sig nærmere om sig selv. På samme måde kan bekymringer, sorg og stress vise sig i et ændret bevægemønster, fortæller Irene Smith Lassen.

– Noget der ofte karakteriserer patienterne, uanset diagnosen, er at de har dårlig balance og står usikkert på fødderne. Derfor er balance og kontakten til underlaget noget vi arbejder meget med, fortsætter hun.

– Mange har også svært ved at mærke deres krop og at tyde kroppens signaler. Her vil vi fx undervejs spørge ind til kropslige oplevelser og sansninger, så vedkommende bliver bedre til at afkode sin krops signaler.

Mange patienter har en negativ oplevelse af deres krop, fortæller fysioterapeuterne.

– Gennem kropsterapi/fysioterapi kan patienten måske opdage ukendte ressourcer i kroppen og få nuanceret oplevelsen af sig selv og deres krop, fortæller Birgit.

– Desuden aktiveres kemiske processer i hjernen ved fysisk aktivitet, og det mindsker angst og stress. Og ved berøring og massage frigives hormonet oxytocin, som bl.a. giver velvære og påvirker humøret positivt. Så der er mange indgange til at få positiv effekt af behandlingerne.

Overordnet har fysioterapeuterne tre forskellige typer opgaver og tilbud:

Kropsterapi kan fx bestå af såkaldte BAT-øvelser (se faktaboks side xx), massage, afspænding og kropslige opmærksomhedsøvelser.

Somatisk fysioterapi fylder en del, for selvom man er indlagt med en psykiatrisk diagnose, kan man sagtens have ondt i ryggen, dårlige knæ eller en alment dårlig form.

– Psykisk syge lider faktisk i højere grad end andre af livsstilssygdomme og andre skavanker, blandt andet fordi de ofte har svært ved at få motioneret eller spist sundt, ligesom mange har en dårlig egenomsorg, forklarer Irene. Det underbygger behovet for den sidste type af tilbud:

Superviseret, tilpasset fysisk aktivitet, som er særlige motionstilbud, der skræddersyes til det enkelte menneske.

– Er en person dybt depressiv, kan bare det at komme ud af sengen føles som et bjerg der skal bestiges. I det tilfælde kan vi hjælpe vedkommende op og udenfor på en ganske kort gåtur. Hvis en patient er bange for at få pulsen op, kan vi berolige ved at forklare hvordan tingene fysiologisk hænger sammen, være ved siden af vedkommende når han eller hun motionerer, og sammen med vedkommende lægge et program der føles trygt og overskueligt. I sidstnævnte eksempel inddrager vi dermed psyko-edukation og kognitiv terapi, som er to behandlingstilgange vi benytter på tværs af de andre tilbud, fortæller Irene Smith Lassen.

En stor del af det fysioterapeutiske tilbud sigter mod at øge bevidstheden og opmærksomheden på kroppen og (gen)finde balancen, både fysisk og psykisk. At kunne mestre og håndtere sine symptomer kropsligt kan medvirke til et mere selvstændigt og aktivt liv, og dermed øge livskvaliteten. Dertil kommer at selv let fysisk aktivitet kan have stor positiv indvirkning på humøret og den psykiske tilstand, siger Birgit Clemmensen.

Fordi man tager udgangspunkt i kroppens reaktioner og ressourcer, kan den kropslige tilgang benyttes til alle former for psykisk lidelse, så længe den er tilpasset den enkelte.

– Ved psykoser vil vi fx ofte arbejde med sanseforstyrrelser og fysisk inaktivitet, og hos patienter med spiseforstyrrelser kan impulsstyring og kropslig forståelse være aktuelt. Hver diagnose har sine karakteristika, men vigtigst af alt er at alle mennesker reagerer individuelt og har forskellige udgangspunkter, understreger de to fysioterapeuter.

Og det er ikke kun mennesker der er svært ramt af psykisk sygdom, som kan have glæde af den kropslige tilgang. Vi kan alle regulere vores humør og mentale tilstand via kroppen:

– Kroppen kan altid være en indgang til at få det psykisk bedre og at komme i mental og fysisk balance, enten ved at blive stimuleret eller ved at få dæmpet ubehag. Hvis du selv har erfaring med øvelser eller anden fysisk aktivitet der tidligere har hjulpet dig, så benyt dig af det. Men det behøver ikke være raketvidenskab: Gå udenfor – gerne sammen med en anden person. Se noget nyt, få lys og luft. Brug kroppen. Det letter sindet, lyder rådet fra fysioterapeuterne.

“Nogle gange kan jeg ikke mærke min krop” Læs Hannes historie

---

BAT: Øvelser der forankrer krop og sind

BBAT (også kaldet BAT) står for Basic BodyAwarenessTherapy og består af kropslige øvelser der tager udgangspunkt i dagligdags bevægelser som at stå, gå, ligge osv. Man træner kroppens balance og stabilitet, og man stræber efter at opnå harmoni og frihed i kroppen, blandt andet ved at normalisere spændingsniveauet, alt efter individuelt behov. Nærvær, vejrtrækning og grounding – jordforbindelse – er andre nøgle-elementer.

Det vedkommer os alle

Hver tiende dansker har en psykisk sygdom, anslår landsforeningen Bedre Psykiatri ud fra eksisterende tal. Det svarer til godt 580.000 danskere.

Næsten hver fjerde unge kvinde mellem 18 og 24 år (23,8 pct.) oplever at have dårligt mentalt helbred.

13,2 pct. af den samlede befolkning oplyser at de har dårligt mentalt helbred, hvilket er en stigning på 2,5 pct. på blot fire år fra 2013 til 2017.

Kilde: Bedrepsykiatri.dk og Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil 2017