I december i fjor sad Peter Christian Christensen og sygnede hen blandt bøgerne i stuen. Smerterne i ryggen var uudholdelige. I februar begyndte han et ophold på Sano Middelfart, og i dag er livet forandret. Han kan atter lave mad til familien, gå med hunden og slå græsplænen. Livsglæden og gåpåmodet er tilbage.

Det er en storsmilende Peter Christian Christensen der byder Krop+fysiks udsendte indenfor i hjemmet i Haderslev. Et hjem fyldt med bøger. Peter er 68 og pensioneret socialrådgiver, hans kone er stadig aktiv som gymnasielærer. Det nysgerrige og kærlige fårehunde-gadekryds Jackie er snakkesalig, og flere gange undervejs i interviewet lyser Peter op i et smil og sender et vink til bekendte der passerer ude på gaden. Peter er hjemmegående husfar, og sørger for madlavning, vask, hundeluftning og græsslåning, ud over at se efter ægteparrets 14-årige skolesøgende søn. En rolle Peter åbenlyst nyder. Men sådan var det ikke for et halvt år siden.

Peter Christian Christensen levede et liv som de fleste andre mænd på hans alder. Lægebesøg var noget for de virkelig syge, og de tiltagende rygproblemer opfattede han som helt naturlige for hans alder. Det var jo slidgigt. Hvis man er i slutningen af tresserne, og det en dag ikke gør ondt et sted, er man jo død, ikke sandt?

Men under en ferie i London sidste år gik det op for ham at noget drastisk måtte gøres.

– Det var en typisk storbyferie med masser af lange traveture og museumsbesøg, og efter syv dage kunne jeg ikke mere. Jeg havde så vanvittige smerter i ryggen at min kone pressede på for at der skulle ske noget. Det kunne ikke passe at jeg skulle spise alle de smertestillende og stadig have så ondt, siger Peter.

Så da de kom hjem, pressede de begge på for en ordentlig udredning. Ved juletid virkede smerterne stedvist invaliderende, og en tur i MR-scanneren viste at det ikke var slidgigten der udgjorde det største problem. Peter led af spinalstenose, der er en forsnævring af rygmarvskanalen. Lidelsen betyder at nervespidserne og rygmarven meget let bliver klemt, med ekstreme smerter til følge.

Spinalstenose kan afhjælpes med et kirurgisk indgreb, men i de fleste tilfælde bliver patienten blot bedt om at undgå unødig belastning af ryggen, tage smertestillende medicin i det nødvendige omfang og evt. supplere med besøg hos en fysioterapeut. Resultatet af et kirurgisk indgreb er usikkert og medfører i sagens natur risici for komplikationer.

– Der var ikke rigtig noget at gøre, så jeg blev jo bare ved med at tage de smertestillende. Fire af de stærke og seks til otte Panodiler om dagen. Jeg sad bare ned i en stilling hvor det ikke gjorde alt for ondt. Jeg kunne ikke passe de huslige pligter, så det begyndte jo at brænde på herhjemme, siger Peter.

Men lægen havde heldigvis et alternativ i ærmet. På trænings- og rehabiliteringscenteret Sano ved Middelfart ville man starte et ph.d.-studie, der skulle afdække alternativer til kirurgi for patienter med spinalstenose. Om det var noget?

– Jeg svarede lægen at hvis ikke jeg sagde ja, så ville min kone gøre det. For hun ønskede virkelig at der skulle ske noget. Jeg kunne jo næsten ikke gå, og jeg var meget deprimeret, siger Peter.

Som sagt, så gjort. Peter røg til forundersøgelse, og i februar begyndte et 14-dages forløb på Sano Middelfart med efterfølgende opfølgning. Behandlingerne var individuelt tilpassede, og der var både fysioterapi, ergoterapi, bassintræning, gåture, fitness og tilbud om mindfulness. En speciallæge i reumatologi kiggede på om Peter kunne klare de fysiske udfordringer, og en sygeplejerske holdt øje med smertebehandling og medicinering. Han følte sig i gode – og kærlige – hænder.

– Der var så utrolig venlighed over hele linjen. Alle ansatte, uanset om det var læger, behandlere, rengøringen, køkkenet eller modtagelsen i receptionen: Alle var så professionelle og søde. Jeg følte mig virkelig hjemme, siger Peter.

Fysioterapeuten lærte Peter enkle øvelser der kunne lindre smerterne, og ergoterapeuten observerede blandt andet Peter da han lavede frikadeller i centerets køkken. Bagefter fik han at vide hvilke klassiske ergonomiske fejl han begik. Alle sessioner var møntet på at give Peter hjælp til selvhjælp, så han vidste, hvordan han skulle agere når han atter var hjemme i Haderslev. Blandt andet hvordan han kunne aflaste ryggen med simple øvelser der ikke krævede særlige remedier. Og hvordan han kunne lade disse øvelser blive små, faste indslag i dagligdagen.

Mindfulness-tilbuddet takkede Peter nej til, men hjemme i privaten har hans kone sørget for en god dosis af tankegangen bag. I køkkenet er der hængt små sedler op på strategiske steder, der minder Peter om at tage den med ro, have den rette kropsholdning og holde sig til vand når han får en tår for tørsten på nattens toiletbesøg. Det sidste hjælper på det fortsatte vægttab. I december pegede nålen på badevægten på 126, men i dag har han smidt seks kilo.

– Jeg er typen der altid helst har villet være færdig med noget før jeg gik i gang. Så jeg stod og stressede i køkkenet med at lave aftensmad selvom jeg havde hele dagen til det. Og det er jo netop når man stresser at man glemmer den rette kropsholdning, siger Peter.

Alle bestræbelserne går i den rette retning. Før kunne han gå i ti minutter, nu kan han spadsere i en time ad gangen. Humøret er i top, og selvom der stadig kan komme nogle jag i ryggen, medfører det ikke samme panik som før.

– Nu ved jeg jo hvad jeg skal gøre. Så når ryggen brokker sig, laver jeg bare nogle små øvelser. Stille og roligt, siger Peter, der også kan glæde sig over at han ikke skal købe Panodiler mere. I dag tager han én smertestillende depottablet om morgenen og én om aftenen. Han slipper ikke fuldstændig af med smerterne, men han har lært at leve med dem. Smerterne kan være slemme i koldt og fugtigt vejr, mens han kan føle sig næsten smertefri på en tør og varm sommerdag.

Nu kan han klare at gå ture med hunden – endda i ujævnt terræn, hvor det før var et helvede at komme igennem.

– Jeg kan også slå græsset igen. Før tog det mig over en time at kæmpe mig igennem, men nu klarer jeg det på den halve tid. Jeg hader det stadigvæk, men det er ikke på grund af smerterne. Jeg tænker bare på hvor meget spændende jeg kunne nå at læse på den halve time, griner Peter.

---

Spinalstenose Spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen, som medfører risiko for tryk på rygmarv og nerverødder i halsen eller lænden. Symptomerne ved spinalstenose i lænden er lave rygsmerter, stivhed, udstrålende smerter, forstyrret følesans og muskelsvaghed i benene. I svære tilfælde kan vandladning og/eller afføringen blive forstyrret. Generne lindres ofte når man bøjer sig fremover eller sidder ned, da der så bliver bedre plads i rygmarvskanalen. I de fleste tilfælde består behandlingen i at tage hensyn til ryggen, men samtidig holde sig i god form. Optræning og øvelser hos fysioterapeut kan hjælpe, evt. suppleret med smertestillende medicin. I svære tilfælde kan operation være nødvendig.  Kilde: Patienthåndbogen.dk