Skøre knogler. Det er vel noget med ældre skrøbelige kvinder og krumryggede gamle mennesker?
Nej, ikke kun. Knogleskørhed rammer bredt og spænder fra yngre kvinder der er gået tidligt i overgangsalderen, til ældre mænd og kvinder med KOL eller andre diagnoser. Næsten 700.000 menes at have sygdommen osteoporose, som medfører en øget risiko for knoglebrud og sammenfald i ryggen, men kun 172.000 danskere har fået stillet diagnosen.
Mere end 500.000 af os har dermed osteoporose uden at vide det – sygdommen giver nemlig ikke symptomer før du evt. brækker en knogle. En halv million er dermed i øget risiko for knoglebrud – uden at få den hjælp der kan gøre at de kan forebygge bruddene. Sætter man ind i tide, kan man undgå brud og bevare livskvaliteten.
En scanning kan afgøre om du har osteoporose, og jo hurtigere det kan påvises, jo bedre er mulighederne for at du kan undgå knoglebrud. Forskerne er nemlig nået langt med at kortlægge årsager og muligheder for behandling og forebyggelse af sygdommen.
Har du osteoporose, gælder det om at bevare knoglerne så stærke som muligt. Det kan du tilstræbe gennem en kombination af medicin, kost og motion – ingen af tiltagene kan stå alene.
Den medicinske behandling har til formål at øge knoglemineraltætheden (BMD) og forhale afkalkningen af knoglerne, og der findes flere typer.
Kosten har stor betydning, ikke mindst er det essentielt at du får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin. Alkohol svækker dine knogler, så du bør holde dit alkohol-indtag inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og ikke mindst: Kvit smøgerne så hurtigt som overhovedet muligt! Rygning gør at knoglerne nedbrydes hurtigere end de gendannes. Du kan få læse mere om kost og medicin på osteoporose-f.dk.
Et aktivt liv og målrettet træning har enorm betydning for både knoglers og musklers styrke, og for at forebygge fald og opretholde sin funktion og sin livskvalitet – læse mere i artiklen: Knoglesund træning: Du skal være stærk, stabil og strakt
Vil du aktivt forebygge osteoporose, kan du med fordel følge ovenstående råd om knoglevenlig livsstil. Træn efter Stræk, Stabil og Strakt-målene, og eftersom du ikke har osteoporose, kan du give den gas og vælge lige hvad du har lyst til – fx vil intervaltræning, boldspil og styrketræning være et perfekt valg til at holde dine knogler sunde.
D-vitamin får vi primært fra solen, og det gør os danskere mere udsatte. Danmark er faktisk det land i verden med flest registrerede osteoporotiske knoglebrud!
Osteoporose er en sygdom som gør at knoglerne bliver porøse og kvaliteten af knoglen forringes, så der er øget risiko for brud, selv ved lav belastning.
Osteoporose-brud sker typisk på ryghvirvlerne (rygsammenfald), hofteknoglerne, håndled og skuldre. Tidligere brud øger risikoen for nye.
Brud på ryghvirvlerne kan være uden symptomer, og derfor opdager man dem måske først når ryggen tydeligt er faldet sammen.
Osteoporose påvises ved en såkaldt DEXA-scanning, der måler knoglemineraltætheden (BMD) i lænderyg og hofter. Resultatet kaldes T-scoren og angiver hvor meget BMD afviger fra gennemsnitsværdien hos en rask ung person. Er T-score på mellem -1,0 og -2,5, er der tale om osteopeni, som er et forstadie til osteoporose. Er T-scoren på -2,5 eller derunder, er diagnosen osteoporose. Har du haft lavenergibrud (brud ved lav belastning) i lænd og/eller hofte, kan diagnosen stilles uden scanning.
Knoglemineraltætheden og knoglestyrken falder naturligt med alderen hos os alle. Fra 50-års-alderen mister mænd og kvinder gennemsnitligt en halv til en hel procent af knoglemassen hvert år. Kvinder i overgangsalderen endnu mere.
Har du osteoporose, afkalker dine knogler hurtigere end normalt, og en række faktorer kan øge knogletabet.
Er du over 50 år gammel, så tjek spørgsmålene herunder. Kan du svare ja til et eller flere punkter, vil det være relevant at tale med din læge.
Har din mor, far eller søskende knogleskørhed?
Har du haft brud ved mindre uheld/fald?
Gik du i overgangsalderen før 45 år?
Har du KOL?
Er du i prednisolon-behandling?
Ryger du?
Drikker du mere end 7/14 genstande om ugen?
Er du spinkel – lavt BMI lavt (18-20) – eller har du haft spiseforstyrrelser?
Har du sygdomme der kan medvirke til øget risiko, fx tarm-, stofskifte-, nyre- eller gigtsygdomme eller cancer?
Mangler du calcium og D-vitamin?
Er du fysisk inaktiv/stillesiddende?
Er du blevet mere end 4 cm lavere end da du var ung?
Kilde: Osteoporoseforeningen og Dansk Knoglemedicinsk Selskab
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.