Smerterne er der hele tiden. Hvis jeg kom fra en hverdag uden smerte, ville det være voldsomt, men jeg har vænnet mig til at have ondt og lever fint og godt.

Skuespilleren Paw Henriksen er en særlig blanding af barsk og blid og blandt andet kendt fra tv-serier som ’Anna Pihl’ og ’Hotellet’. For syv år siden fik han konstateret collitis ulcerosa. En tarmsygdom, som han gennem seks operationer i princippet er helbredt for. De syge dele af hans tarmsystem er fjernet, men smerter er nu en del af livet.

– Sygdom var før noget som jeg trænede mig fra. Det kunne jeg så ikke denne gang, og min krop bliver aldrig som før. Men jeg gider ikke sige farvel til verden fordi jeg har ondt i maven.

For så interessant er sygdom ikke.

– Du skal ikke blive til din egen hobby fordi noget gør ondt. Både fra mit job og min sport kender jeg mine egne evner og begrænsninger. Sygdommen har ændret på meget, men jeg er stadig mig.

Snak om lortet

Paw Henriksens mavesmerter er med ham på filmoptagelser til familiefilmen Familien Jul, som kommer til december. Og de er med på scenen i forestillingen Glade Dage på Teatret ved Sorte Hest.

De er også med ham i bokseklubben og på de lange cykelture alene eller med venner.

– Jeg kan stadig gøre de ting jeg vil, siger Paw Henriksen, der var alvorligt syg med blodige diarreer i flere år og ved at miste livet på grund af bughulebetændelse i forbindelse med en af operationerne.

– Alt det er bag mig nu, men mavesmerterne slipper jeg aldrig for.

Fordi tarmsygdom er så tabuiseret, sagde Paw Henriksen ja til at deltage i en oplysningskampagne for Colitis-Crohn Foreningen og i de tabukonfronterende kortfilm ’Snak om lortet’, som han indspillede sammen med Martin Høgsted fra Danish Dynamite. 

– Jeg gider ikke være ham der har en tarmsygdom. Men det er vigtigt at turde tale åbent om hvordan det er at leve med smerter i tarmene, siger han.

Boksning aktiverer urinstinkter

Paw Henriksen mener at hans gode form betød at han klarede operationerne bedre. Han træner nu igen flere timer hver dag og har en fortid på juniorlandsholdet i boksning i Weltervægt. I dag er boksning kun en hobby, men han deltager i opvisningskampe og holder sig på et teknisk niveau, hvor det ikke bare handler om at tæske løs.

– I boksning skal du tænke dig om og holde dig til det enkle. Så kan du udbokse en mindre dygtig person der er dobbelt så stor som dig, siger Paw Henriksen, som er lille og stærk af statur.

For ham er boksning overblik og timing.

– Der står én på den anden side, så du skal fokusere hvert sekund. Jeg tror at boksning aktiverer nogle urinstinkter. Man finder ud af hvem der er stærkest, men jeg har intet behov for at skade andre. At få et godt slag ind svarer vel til at få mål i fodbold. Holdsport har bare aldrig sagt mig noget.

Ude på ballade

Sport og disciplin interesserede ikke Paw Henriksen før han blev 14 år. Indtil da var han som den yngste og den uregerlige af tre brødre mest ude på ballade.

– Jeg har gået på og er blevet smidt ud af de fleste folkeskoler i nærheden af Greve. Skole sagde mig ikke meget. Jeg var begavet nok, men kunne ikke se meningen med det hele. Nogle lærere var modbydelige. Jeg kom konstant på kant med dem og kunne ikke lide de fag de underviste i.

Dengang snusede han med en vis interesse til det med bander, kriminalitet og vold. Heldigvis fandt han boksningen, og det blev sjovere at være ham den seje der passer sin træning og får noget ud af sit liv.

– I bokseklubben følte jeg mig tryg og holdt øje med på den gode måde. De trænere jeg mødte der, var jeg parat til at kaste mig ud fra Rundetårn for. Jeg er stolt af at have valgt noget andet og kan stadig få dårlig samvittighed over ting jeg gjorde i årene inden, fortæller han.

Politimand eller gavflab

Forældrene var glade for at Paw skiftede spor. Han begyndte samtidig at se en masse videofilm og blev hjemme i rækkehuset om aftenen. Godfather og skuespilleren Marlon Brando var noget af det der fascinerede.

Paw Henriksen begyndte på egen hånd at søge roller i børne- og ungdomsfilm og blev efter gymnasiet optaget på Statens Teaterskole. Hans filmdebut var som 18-årig i spillefilmen Eva i 1994. I de mellemliggende 20 år er det blevet til en lang række roller i film, tv-serier og teater. Sidste store succes var i vinter i rollen som væbneren Sancho Panza i Don Quixote sammen med Nicolas Bro på Betty Nansen Teatret.

I dag er Paw Henriksen 39 år og bor på Østerbro med sin kæreste. I hans arbejde fornægter fortiden sig ikke. Han får ofte roller hvor enten det disciplinerede eller det flabede er del af karakteren. Politimand eller gavflab. To sider af samme sag?

– Du er den du er. Det ville være fjollet at forsøge lave om på det. Når jeg får børn, bliver det ikke til megen curling. Jeg tror på retten til at bevæge sig frit. Frihed under ansvar.