Store stærke muskler. Det er idealet for mange danskere, og en del er villige til at gå langt for at opnå det. Doping er ikke forbeholdt cykelryttere, styrkeløftere og atleter. I dag findes de ulovlige stoffer faktisk ikke mindst i fitness-verdenen, og noget tyder på at motionsdoping – og de psykiske konsekvenser heraf – er et både omfattende og stigende problem.

Og noget tyder på at det ikke kun er den stereotype overpumpede styrketrænende yngre mand vi taler om. Generelt opfatter unge kosttilskud, og i nogle tilfælde også forbudte præstationsfremmende og muskelopbyggende midler, som en både naturlig og nødvendig del af deres indsats for at opnå idealkroppen.

Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Den viser også at det er karakteristisk for de unge at der sker en progression og eskalering i deres brug af kosttilskud. Mange unge supplerer over tid deres træning med flere og flere produkter, og for nogle bliver det en glidende overgang fra kosttilskud til forbudte dopingmidler.

Rapporten er blevet til på baggrund af interviews med unge mænd og kvinder i alderen 15-24 år, og de unge anser brug af både de tilladte kosttilskud og også de forbudte dopingmidler som et bevis på seriøsitet og målrettethed i det dedikerede kropsarbejde. Produkterne opleves af de unge som væsentlige for både motivation og energi til at træne og for resultaterne af indsatsen.

Men er proteinpulvere og andre kosttilskud overhovedet nødvendige eller gavnlige i forbindelse med styrketræning? Vi har spurgt humanfysiolog Jakob Mørkeberg, videnskabelig konsulent og Anti Doping Danmarks ekspert i kosttilskud.

– Der kan være et øget behov for protein for dem som lige er startet en periode med intensiv styrketræning, men det er kun kortvarigt idet kroppen hurtigt tilpasser sig det nye behov.

Når man træner, vil man have et større energiforbrug generelt, men hvis man øger energiindtaget tilsvarende og følger de nordiske næringsstofanbefalinger på 10-20 energiprocent protein, er der ikke noget der tyder på at yderligere protein forbedrer muskeltilvæksten, hverken hos motionister eller eliteatleter. Man kan derfor roligt spare udgiften til proteinpulver og –barer, så længe man optimerer sin normale fødeindtagelse til sin træning, siger han. Som eneste undtagelse kan kreatintilskud dog, sammen med intensiv styrketræning, resultere i større stigninger i muskelstyrke, kropsvægt, fedtfri kropsvægt og muskelmasse, tilføjer han:

– Dog er der store forskelle fra person til person, og generelt vil der være ca. 30 pct. som ikke opnår væsentlige effekter af kreatintilskud.

Der er altså penge at spare ved at kigge på sine spisevaner frem for at tage tilskud. Noget andet er at forbruget af kosttilskud kan starte et mere alvorligt forbrug:

– Der er videnskabeligt belæg for at der er en sammenhæng mellem brugen af kosttilskud og sandsynligheden for at komme til at benytte doping i form af anabole steroider, siger Jakob Mørkeberg og fortæller at Anti Doping Danmark tager tendensen meget alvorligt og prøver at imødegå den, bl.a. ved at være synlig i landets fitnesscentre og tilbyde information og rådgivning.

Selvom der altså ikke er belæg for at de populære proteintilskud er nødvendige, betragter mange dem som harmløse – ”man kan jo lige så godt prøve…” Men flere undersøgelser peger nu på at et højt proteinindtag kan skade sundheden og øge dødeligheden (se faktaboks side xx). Det er altså ikke nødvendigvis harmløst uden videre at øge sit proteinindtag markant.

Hos Team Danmark, der rådgiver nogle af Danmarks bedste atleter, er man opmærksom på den risiko.

– Langt de fleste danskere, inkl. motionister og eliteatleter, får rigeligt protein gennem den vanlige kost, siger Majke Jørgensen, cand. scient. og sportsdiætist hos Team Danmark. Desuden kan en kost med meget højt proteinindhold også føre til at andre ernæringsmæssige mål ikke opfyldes, påpeger hun.

– I stedet for at fokusere på at få nok protein, bør man i stedet have fokus på proteintype og på timingen af indtaget. Mange danskere indtager hovedparten af deres proteiner under hovedmåltiderne, men vil sandsynligvis kunne drage fordel af en mere jævn fordeling over dagen. Nyere forskning har bl.a. vist en øget muskelproteinsyntese og restitution ved at indtage et mellemmåltid der indeholder en proteinkilde, umiddelbart inden sengetid.

Desuden underbygger det træningseffekten at indtage proteiner – OG kulhydrater – umiddelbart efter styrketræning.

– Det er dog ikke nødvendigt at købe en proteinbar for at få de anbefalede mængder – protein fra fx mælkeprodukter kan fint dække, siger sportsdiætisten. Sportsprodukter som barer og protein/kulhydratpulver kan dog være en kompakt og let tilgængelig kilde til protein og kulhydrat når almindelig mad er utilgængelig, upraktisk eller fylder for meget i maven.

– Der findes dog ikke meget bevis for at brug af de meget dyre proteinpulvere og aminosyre-produkter er en fordel, da produkterne ikke har en særlig kvalitet i forhold til madvarer med protein af høj biologisk kvalitet. Sportsprodukterne indeholder desuden ikke mange vitaminer og mineraler, og derfor anbefaler vi at kosttilskud og proteinprodukter ikke erstatter en varieret kost, konkluderer Majke Jørgensen.

– Vi anbefaler desuden at proteinindtaget dækkes af forskellige proteinkilder, både animalske og vegetabilske, og har særligt fokus på fisk og fiskepålæg, da det bl.a. er en god kilde til essentielle fedtsyrer. Der kan dog også være fordele ved at inddrage fedtfattigt kød fra firebenede dyr, særligt for kvindelige topatleter der ofte oplever jernmangel.

– Men det er min erfaring at den officielle anbefaling på max 500 g kød om ugen fra firbenede dyr sagtens kan efterleves ved en varieret kost – selv hos atleter med et øget proteinbehov.

Find information om såvel kosttilskud som steroider på Anti Doping Danmarks sociale medier og website. Anti Doping Danmark svarer også konkrete spørgsmål via telefon og mail.

 

Rapporten ’Fysisk aktivitet, kosttilskud og sportsprodukter – præstations- og helbredsmæssige aspekter for motionister’ findes på www.sst.dk.

Rapporten “Disciplin og dedikation – Unges perspektiver på træning, kost og brug af muskelopbyggende og præstationsfremmende midler”  findes på www.antidoping.dk

Steroider er en genvej til en større krop…

Men med på genvejen følger risikoen for fysiske og psykiske bivirkninger.

Du får store muskler – men dette kan du også få:

Små testikler, sterilitet og problemer med rejsning

Leverskader
 – cyster på leveren, der kan medføre leverkræft

Øget risiko for forstørret hjerte – hvilket kan resultere i hjertestop

Øvrige skader på hjertet


Kort lunte og aggression som er svær at kontrollere

Depressioner, angstanfald og psykoser

Akne – bumser og bylder

Strækmærker – strækmærker forsvinder ikke igen

Bryster – bitch tits – brysterne kan kun fjernes ved operation

Kilde: steroids.dk (som drives af Anti Doping Danmark.)

Motionsdoping i tal

En undersøgelse fra Anti Doping Danmark i 2008 blandt et bredt udsnit af danske mænd mellem 15 og 25 år samt brugere af et web-forum om fysisk træning viste at 30-38 pct. kender nogen i nærmeste omgangskreds der bruger anabole steroider, og at 9 pct. af mændene generelt, og 20 pct. af brugerne af trænings-websitet har overvejet selv at bruge anabole steroider.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2010 viste en femdobling af antallet af danskere mellem 15 og 60 år der har overvejet at bruge anabole steroider, i forhold til 1999.

Også SKAT’s årlige beslaglæggelser indikerer at omfanget af motionsdoping er stigende.

Kilde: steroids.dk (som drives af Anti Doping Danmark)

Er din søn/kæreste/ven på doping?

Find råd til hvad du kan gøre, på steroids.dk

Sådan får du store muskler – uden snyd

Vil du have store muskler – på den rene og effektive måde – skal du, kort fortalt, igangsætte både kost- og træningsprogrammer. Er du nybegynder, er det essentielt at starte med et generelt styrkeprogram i 3-6 måneder. Derefter kan du specialisere programmet mod decideret muskeltilvækst. Variation er væsentligt – og kvalitet i udførelsen er essentielt, også af hensyn til skaderisikoen.

Læs mere på ”Guide til større muskler – på den rene måde!” på www.motion-online.dk og på www.teamdanmark.dk (klik “Sportsernæring” og “Fysisk træning”)

For meget protein øger dødeligheden

En proteinrig kost ser ud til at kunne øge dødeligheden og risikoen for en række sygdomme.

Det er den umiddelbare konklusion på to uafhængige studier af henholdsvis mus og mennesker, der peger på at de der har et lavt proteinindtag, har en lavere risiko for bl.a. diabetes og kræft, og har tendens til at leve længere end dem der spiser proteinrigt. Begge studier, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Matabolism, konkluderer at særligt animalsk protein – fra kød og mælkeprodukter – er problematisk.

I det ene studie fulgte man 6381 mennesker på 50+ år i en 18-års periode. De der var mellem 50 og 65 år og fik mindre end 10 pct. af deres kalorier fra protein, havde lavere risiko for cancer, diabetes og død, i forhold til dem der spiste mere protein. De der spiste bare en moderat mængde protein – 10-19 pct. – havde fx tre gange så høj risiko for at dø af kræft, end dem der spiste mindre end 10 pct. protein. Risikoen steg yderligere for dem med et højt indtag (20 pct. eller mere).

Hos mennesker ældre end 65 år, var sammenhængen omvendt, hvilket bl.a. forklares med at muskelmassen begynder at svinde med alderen.

Der mangler mere forskning inden for området, men forskerne bag studiet påpeger at flere andre undersøgelser peger i samme retning, og at de befolkninger der lever længe, som regel har det til fælles at de spiser en plantebaseret kost med et lavt proteinindtag.

Kilde: Cell Metabolism, 2014