Storrumskontorer: Overblik koster produktivitet

De seneste årtier har erhvervsbyggerier i Danmark haft én gennemgående tendens: Store glaspaladser præget af minimalisme er skudt op, og fælles for langt de fleste er storrumskontorer, hvor 10, 20, 30 eller 150 medarbejdere sidder i samme lokale. Spørger man virksomhederne hvorfor de har valgt denne løsning frem for enkeltmandskontorer, vil svaret formentlig være at det styrker såvel innovation som produktivitet at placere medarbejderne tæt sammen. Det kan styrke overblikket og sammenholdet at samle medarbejdere på tværs af organisationen.

Storrum til 3000 medarbejdere

USA var de første med storrumskontorer i 1960’erne, og det bliver også USA der sætter nye standarder på området: Facebooks chef og stifter, Mark Zuckerberg, er i færd med at få etableret en tilbygning til IT-virksomheden i Silicon Valley. Tilbygningen skal rumme verdens største storrumskontor med plads til næsten 3000 (tre tusinde!) medarbejdere på godt 40.000 kvadratmeter.

Når en moderne, innovationsdrevet virksomhed som Facebook satser så indædt på storrums-ideen, må der være en forventning om at modellen er bæredygtigt ift. fx øget samarbejde og innovation, og det holder sandsynligvis også stik. Men sandheden er også at storrumskontorer generelt sparer plads – mange, mindre kontorer kræver bl.a. en masse gangplads, som reelt er lig med spildte kvadratmetre. Samtidig kan ledelsen i et storkontor holde et vågent øje med aktiviteterne på pc-skærmene, og de kan fornemme medarbejdernes produktivitet og arbejdsmetoder.

Flere forskningsresultater peger dog på at arbejdsindsatsens gennemsigtighed blot får medarbejderne til at lave det ledelse og kolleger vil opfatte som produktiv – og det er ikke nødvendigvis produktivt.

Tre faldgruber

Der er tre væsentlige faldgruber i et åbent kontorlandskab: Indeklima, støjniveau og det psykiske arbejdsmiljø.

Det kan være svært at skabe et godt og sundt indeklima for alle i alle situationer. Klimaanlæg giver tør luft, og hvis man i stedet vælger at regulere temperaturen med vinduer og persienner, er der risiko for træk. Dertil kommer at vira hurtigere spredes mellem medarbejderne i et åbent kontorlandskab end i lukkede kontorer. Der er altså større risiko for at blive syg.

Indeklimamæssigt betyder muligheden for individuel regulering særdeles meget for den enkelte medarbejders trivsel, viser forskning. Det kan med andre ord godt gå an med et varmt kontor hvis man kan åbne et vindue i ny og næ.

Opfattelsen af støj er meget individuel – nogle mennesker arbejder bedst med en radio kørende i baggrunden, mens andre arbejder bedst i absolut stilhed. Desuden er der forskellige behov alt efter arbejdsfunktion: Det kan fx være en dårlig idé at samle en salgsafdeling og en økonomiafdeling i samme lokale, fordi sælgerne arbejder i højt tempo med mange telefonopkald, mens økonomimedarbejderne ofte gerne vil have ro til at løse komplicerede opgaver. Utilfredshed med støj bunder i øvrigt ofte i utilfredshed generelt. Hvis en medarbejder er utilfreds med sin placering i kontoret eller er træt af sin nabokollega, vil vedkommende også opleve støjniveauet som et stort problem.

Studier viser at støj betyder knap så meget hvis man kan søge hen til et stille hjørne eller lukke en dør når en opgave kræver særlig koncentration. Undersøgelser peger tilmed på at muligheden for at kunne regulere er det afgørende – også selvom man ikke gør brug af den. Muligheden har en både praktisk og psykologisk effekt.

Privathed i storrumskontoret

Også det psykiske arbejdsmiljø påvirkes af kontorindretningen. Her er det især manglen på privathed der er et problem. Amerikanske forskere har blandt andet peget på at medarbejdere i de store kontorlandskaber ofte har en mere overfladisk og kortfattet dialog, fordi de er bevidste om at de bliver overhørt og forventer at blive afbrudt.

Mark Zuckerberg og den øvrige ledelse på Facebook lytter til videnskaben. Det nye ambitiøse kontorbyggeri skal imødegå de væsentligste faldgruber og den mest udbredte kritik af storrumskontorer. Derfor gør man bl.a. meget ud af at sikre at enhver medarbejder har både visuel og auditiv privathed, ligesom medarbejderen altid skal kunne se om en kollega er på vej hen til ham eller hende. Derudover vil organisationen lave et klart regelsæt for hvornår det er i orden at bryde ind i en kollegas arbejdssfære, og i hvilket omfang og under hvilke former uformel socialisering er accepteret. Er det for eksempel i orden at tage en hyggesnak med en kop kaffe ved skrivebordet, eller skal den type samtale foregå i særlige områder af storkontoret hvor det ikke generer andre?

Storrumskontorer er givetvis kommet for at blive – på godt og ondt. Undersøgelserne peger i begge retninger. Eksempelvis peger de fleste både danske og udenlandske forskningsresultater på et fald i produktiviteten på storkontorer i forhold til mindre enheder, og en stor dansk undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet har vist at ansatte i kontorlandskaber har væsentligt flere problemer med indeklima, støj, koncentration, træthed og hovedpine end ansatte i traditionelle kontorer. Jo større kontorer, jo større problemer. Andre studier peger til gengæld på at storrumskontorer har positiv effekt ift. fx stress, kreativitet og mobning. De er billige at etablere, nemme for arkitekten at tegne, de giver ledelsen overblik og kan muligvis medvirke til en større fornemmelse af fællesskab og vidensdeling.

Sikkert er det imidlertid at det er vigtigt at have øje for lyd, luft og privathed hvis produktiviteten og trivslen skal sikres.

Kilder: Forbes.com, WashingtonPost.com, fremforsk.dk, arbejdsmiljoweb.dk, bar-kontor.dk, arbejdsmiljoviden.dk