Stress er ikke en sygdom, men kroppens naturlige reaktion på en belastning. Kortvarig stress er en helt normal, hensigtsmæssig og ufarlig reaktion, som hjælper os til at overkomme livets vanskeligheder. Langvarig stress, derimod, kan give både fysiske og psykiske symptomer og kan resultere i sygdom

Dit hjerte banker hurtigere, og du mærker uro i kroppen. Du sover dårligt, vågner nemt og ofte. Du har en følelse af angst og bekymring. Vejrtræningen er hurtig og overfladisk, musklerne spændte.

Kortvarig stress skærper sanserne og gør mennesket i stand til at handle hurtigt. Helt tilbage fra urmennesket har det gjort os i stand til at flygte eller kæmpe – og dermed overleve. Stress er nemlig kroppens og hjernens reaktion på en påvirkning der kan opfattes som ”farlig” for individet – en reaktion hvor kroppen og hjernen gør os klar til at modstå “det farlige” ved at aktivere vores såkaldte sympatiske nervesystem, så blodtryk og puls stiger, stofskiftet sættes i vejret, der frigøres mere energi, og immunsystemet stimuleres til at frigøre celler og antistoffer der kan beskytte os.

Det kan virke ubehageligt mens det står på, men når udfordringen er overstået, aftager reaktionen, og kroppen kan igen slappe af. Det er naturligt og ufarligt.

Men stress bliver et problem hvis de begivenheder som stresser os, ikke forsvinder, for så bliver vi udmattede og dårligt fungerende, og vores modstandskraft nedsættes. Det kan fx være hvis man i en længere periode har oplevet et alt for stort arbejdspres, eller ved store forandringer i ens liv, fx skilsmisse eller arbejdsløshed. Stressreaktionerne i krop og hjerne dræner os så at sige for energi og modstandskraft hvis vi ikke får mulighed for at restituere ind i mellem.

Vi bliver stressede når vi ikke synes vi kan magte det vi skal, dvs. når kravene til os er større end vores ressourcer. En ubalance over længere tid vil medføre langvarig stress, som giver sværere symptomer og kan resultere i sygdom.

Stress-symptomerne varierer fra person til person og er uspecifikke, men søvnløshed, anspændthed, irritabilitet og ulyst er som regel de mest karakteristiske.

Når vi bliver udsat for en forskrækkelse eller en anden voldsom begivenhed, kender de fleste fornemmelsen af indre uro, rysten på hænderne, koldsved på panden og hjertebanken. Det er typiske stresssymptomer. Mange fryser når de bliver stressede, og vejrtrækningen bliver tit overfladisk. Ved længerevarende belastning følger ofte problemer med fordøjelsen. Lysten til sex svinder. Blodtrykket stiger hos nogle, oftest uden at de mærker det. Man kan få hovedpine pga. muskelspændinger og føle svimmelhed, trykken i brystet og hjertebanken. Disse symptomer kan udvikle sig i invaliderende grad hvis man ikke gør noget ved sin situation.

Adfærdsmæssigt er søvnløshed et hyppigt symptom ved stress. Tankerne kredser om bekymringer og ting der skal huskes. Stress påvirker også appetitten, og de fleste ændrer kostvaner til mere sukker, salt og fedtholdig kost. Ofte vil mennesker med tendens til undervægt tabe sig under stress, hvor mennesker med tendens til overvægt vil tage på. Mange øger forbruget af kaffe, tobak og alkohol, og det er også udbredt at tage angstdæmpende og beroligende medicin.

De første psykiske symptomer ved stress er oftest at man er irritabel, har indre uro og er rastløs. Ved længerevarende stress kan man blive aggressiv, angst eller udmattet. Træthed er et hovedsymptom ved stress, og efter længere tids belastning begynder mange at få hukommelses- og koncentrationsbesvær. Mange bliver også drænet for energi og gejst, bliver uengagerede og kan helt ændre personlighed. Med tiden kan der opstå depressive tanker, lavt selvværd og oplevelsen af at alt er uoverkommeligt. En del mennesker bliver så påvirkede at de ikke kan fungere i dagligdagen. På arbejdspladsen kan stress medføre samarbejdsproblemer, aftaler der ikke bliver holdt, og opgaver der bliver løst overfladisk. Det er typisk at stressede personer trækker sig fra samværet med andre og bliver mere fåmælte og indesluttede. Det er dog vigtigt at slå fast at disse symptomer vil forsvinde når den belastning der giver stress, forsvinder.

Vi har tendens til at tænke på stress som noget vi får på arbejdet, men det kan både være ting på arbejdet og i privatlivet der ligger til grund. Faktisk oplever mennesker uden arbejde i langt højere grad stress end mennesker der har et arbejde.

Det er individuelt hvad der stresser os, og hvor grænsen mellem travl og stresset går. Man kan godt have travlt uden at blive stresset. Høje krav i arbejdet opleves fx ikke så belastende hvis man har opbakning og mulighed for indflydelse, eller hvis man oplever høj grad af meningsfuldhed og forudsigelighed i arbejdet. Både belastningens varighed og dens styrke er afgørende for om vi oplever langvarig stress, men også personlige ressourcer i form af arv, køn, alder, netværk og personlighed har betydning.

Bo Netterstrøm er speciallæge i samfundsmedicin og har i mange år fungeret som overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus og Bispebjerg Hospital. Har i mange år arbejdet med stressområdet og er forfatter til bøger om stress og forebyggelse af stress. Medstifter af Kalmia, Center mod Stress, i Gentofte.

---

Sådan kan du håndtere stress For at komme ud af sin stresstilstand er det nødvendigt at gøre noget ved de stressudløsende årsager. Samtaler hos læge eller psykolog hjælper ofte, men det er også vigtigt at bruge sine nærmeste til at få sat ord på, og finde ud af hvordan belastningen skal tackles. Følgende forhold er vigtige som forebyggelse af en alvorlig stresstilstand: At kende symptomerne på stress At kende årsager til stress At ændre belastningerne At modtage hjælp fra og lytte til pårørende og kolleger At planlægge sin tid At prioritere sine opgaver At holde sig i form At sige ”pyt” til småting.

Er din kollega eller ven stresset? Et hyppigt kendetegn ved mennesker med stress er at de ikke selv formår at gennemskue hvornår de er nødt til at sætte bremserne i. Hvad gør du hvis du oplever at en af dine nærmeste er ved at køre ud over kanten med stress? Det kan du få gode råd om i folderen “Stress – fra personligt problem til fælles ansvar” fra 3F, Dansk Metal og FIU Ligestilling på arbejdsmiljoviden.dk. På bl.a. Psykiatrifonden.dk kan du læse om hvordan du hjælper en kollega tilbage på arbejdspladsen efter en stress-sygemelding.

Hvor mange danskere er stressede? 21,3 pct. af alle danskere har et højt stressniveau*. Flere kvinder (25,0 %) end mænd (17,5 %) oplever et højt stressniveau. De højeste forekomster ses blandt førtidspensionister (50,4 %) og ‘andre uden for arbejdsmarke­det’ (61,8 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 28,1 %. Den laveste forekomst af personer med højt stressniveau ses i gruppen af beskæftigede (15,8 %). * Stressniveauet er i denne undersøgelse målt med Cohens Perceived Stress Scale (PSS), som er en valideret stressskala. Kilde: ‘Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil’, Sundhedsstyrelsen, 2013 (baseret på svar fra 162.283 danskere)

AFSPÆNDING OG BLIDE ØVELSER KAN AFHJÆLPE STRESS – FÅ KONKRETE RÅD HER