Tiden er dyrebar – brug den på det der er vigtigt

Marianne Nørup, journalist

Foto: Jesper Voldgaard

Efter alvorlig stress har Nanna Hyldgaard Hansen og hendes mand lagt deres liv om. De har skåret ned på deres forbrug og arbejder halvt så meget som før. Uden at savne noget som helst.

Det bedste tidspunkt at plante et træ på, er for 20 år siden. Det næstbedste er nu.

Kinesisk ordsprog

”Jeg ville ønske vi havde gjort det her noget før.”

Nanna gentager sætningen adskillige gange. Det her er vigtigt for hende. Hendes budskab trænger sig på: Gør noget i tide!

Både Nanna og hendes mand blev som travle småbørnsforældre ramt af alvorlig stress:

– Tidens mantra: ”Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere” – det er løgn, siger hun.

– Vi havde alt for travlt i årevis, og vi fik begge stress af det. Og ja, vi har selvfølgelig lært noget om os selv, men jeg ville MEGET hellere have undgået at det kom så vidt.

Nanna Hyldgaard Hansen arbejdede på fuld tid som kommunikationschef da hendes mand gik ned med stress i 2017. Nanna, hvis børn i dag er 6 og 9 år gamle, var nu i praksis alene om at få det hele til at hænge sammen – hun skulle forvalte sit lederjob og samtidig styre familien igennem hverdagen.

Kroppen sagde fra

– Jeg havde konstant fornemmelsen af at være bagud på alle fronter. Men jeg ville klare det. Der var jo ikke noget alternativ, der var ikke nogen til at tage over, siger Nanna.

Men efter et halvt år kunne kroppen ikke længere.

– Jeg holdt op med at sove om natten. Jeg blev lydfølsom. Jeg fik svært ved små ting. Pludselig kunne jeg ikke finde ud af at lave aftensmad eller helt banale opgaver på mit arbejde. Jeg vidste simpelthen ikke hvordan jeg skulle gøre.

– På en køretur vestpå til mine bedsteforældre kom jeg i tvivl om hvilken side af vejen man kører i her i landet, fortæller hun. Derefter holdt hun op med at køre bil.

Til sidst fik Nanna så voldsom hjertebanken at hun pressede et lægebesøg ind i kalenderen for at få det tjekket.

– Lægen sygemeldte mig. Der var ikke noget galt med hjertet, men der var jo alt muligt andet galt.

At mærke sig selv

Nanna var sygemeldt nogle måneder.

– Jeg forsøgte at komme ud hver dag. Men de første gange nåede jeg kun lige hen til skoven, hvor jeg lagde mig nærmest uden at kunne røre mig. Senere begyndte jeg at gå længere og længere ture, og til sidst også løbe igen.

Hun researchede sig frem til at meditation er en veldokumenteret måde til at behandle og forebygge stress.

– Jeg har ellers altid syntes at meditation var mærkeligt, og haft svært ved det. Det var kun fordi jeg var så langt ude at jeg prøvede – og fordi forskning viser effekt på stresssymptomer. Men det var hårdt at have det dårligt og så sidde der og være i det, og være stille, husker Nanna. Hun syntes heller ikke meditationen havde effekt overhovedet i begyndelsen.

– Det tog et halvt år før jeg syntes jeg rent faktisk havde lyst til at meditere, og før jeg havde effekt af det. Nu er det fantastisk godt for mig. Det giver en stor ro. Man øver sig i at bare være med det der er lige nu – det er så vigtigt. Det giver mere glæde og accept. Og meget stærkere sanser, det er som at få sanserne fra sin barndom tilbage, når man mærker solen på huden, vinden i ansigtet og duften af græs, forklarer Nanna, der – ligesom sin mand – nu mediterer en halv time hver dag.

At gøre sine prioriteter op

– Min mand og jeg var enige om at vi måtte gøre tingene på en anden måde. Så vi stillede os selv nogle spørgsmål: Hvordan kan vi få mere ro på i hverdagen? Hvordan kan vi være mere sammen mens børnene er små? Hvad betyder mest for os?

Parret gennemgik deres forbrug og budget – hvad brugte de egentlig penge på?

Den åbenlyse løsning var at skære ned på forbruget, så de kunne arbejde mindre. Og de var ambitiøse – de ville skære ned til det halve, så de kunne arbejde halvt så meget.

– Vi ville gerne lægge om, men vi ville gøre det på en måde der kunne rummes inden for en ”normal” hverdag. Ikke noget med at flytte ud i ødemarken og være selvforsynende.

– Vi bor fx til leje i et ret dyrt rækkehus, men har valgt at blive boende fordi vores børn trives godt der, og huset ligger tæt på skov og strand – naturen betyder meget for os. Samtidig ligger det bynært, så det gør det nemmere at klare sig uden bil, uddyber Nanna, som bor 5 km fra Aarhus C.

Bæredygtigt liv

Madbudgettet er til gengæld beskåret drastisk, selv om maden stadig er økologisk. Det kan bl.a. lade sig gøre ved kun at købe ind én gang om ugen – og sørge for at spise det hele. I det hele taget er den nye livsform også miljømæssigt langt mere bæredygtig, hvilket er en yderligere motivation for parret.

– Vi fandt ud af at vi ikke havde brug for mere – nærmere mindre. Vi har tøj nok til resten af livet, så vi er holdt op med at købe nyt – men det er okay hvis vi gerne vil, vi er ikke fanatiske. Sidste sommer var vores datters højeste ønske fx et par Anna og Elsa-sandaler, som vi kun kunne købe nye, og dem fik hun. Vi tager bare stilling på en anden måde nu.

Familien arver fra familie og bekendte, eller bytter. I deres boligkvarter er der oprettet et rum hvor beboerne lægger ting de ikke længere bruger, og som andre frit kan tage.

– Det er en meget lavpraktisk løsning, der fungerer rigtig godt. Der er i det hele taget kommet så meget fokus på genbrug i vores samfund at det er nemt at finde alt hvad man mangler, uden at købe nyt!, fortæller Nanna,

– Vi lider ikke afsavn. Det har været overraskende nemt at skære ned.

Dyrebar tid

Nanna lavede for et par år siden et skema, hvor hun time for time registrerede hvad hun brugte tiden på i løbet af et par uger. For hun syntes aldrig hun havde tid nok.

– Det viste sig at jeg brugte al min tid på arbejde og børn. Og jeg holder meget af begge dele, så det var jo for så vidt en fin nok prioritering. Men det duer ikke i længden når der ikke er pauser bygget ind.

Nannas mand arbejder i dag på halv tid, og selvom Nanna var leder, fik hun også lov til at gå på nedsat tid. Det har gjort en kæmpe forskel for hele familien.

–  Da børnene gik i vuggestue og børnehave, var de ofte syge – i gennemsnit havde vi syge børn 10 uger hvert vinterhalvår. Vi måtte skiftes til at være hos børnene, og det betød at vi måtte arbejde om aftenen og i weekenderne, samtidig med at vi tit var vågne om natten for at trøste, køre til vagtlæge eller vaske opkast af sengetøj. Vi havde simpelthen ikke overskud til at tænke længere frem end den næste time. Nu har vi bedre mulighed for at være der for børnene hvis de er syge. Samtidig er de begyndt i skole og har for første gang nogensinde begge været raske hele vinteren.

Vil hjælpe andre

Nanna vendte gradvist tilbage til sit arbejde, som hun hele tiden har været glad for. I dag er hun helt rask og har det ”fantastisk godt”, som hun siger.

– Jeg har en dejlig ro i kroppen, og jeg har god tid til at være sammen med mine børn, og til at besøge mine bedsteforældre og tilbringe tid sammen med min mand.

Nanna bliver også selv sjældnere syg nu.

– Jeg har fået et stærkere immunforsvar, og så er jeg blevet bedre til at registrere og acceptere signalerne fra min krop.

Familien har nu været i gang med deres nye livsstil i godt et år, og de har det bedre end nogensinde. Nanna vil gerne hjælpe andre til at tage deres liv op til revision, så de kan undgå at gå ned med stress. Derfor har hun skrevet en bog, der hjælper den enkelte person og familie med helt basale, nemme-at-gå-til tips til at mindske forbrug og udgifter, så man kan frigive mere af sin dyrebare tid. Samtidig vil hun gerne kæmpe politisk for en bedre balance for mænd og kvinder med små børn.

– Hvorfor skal vi have så travlt i de år? Min generation, der er i 30’erne nu, skal arbejde til vi er 74. Vi burde kunne drosle ned, måske bare i fem år, mens børnene er helt små. Det er så kort og vigtig en periode. Efterhånden som børnene bliver større, kan man så skrue op for arbejdslivet igen, lyder det fra Nanna Hyldgaard Hansen, som sagtens kan se sig selv i en lederstilling igen om nogle år.

Lige nu har hun sagt sin faste stilling op for at skrive bøger om det hun brænder for. Og den

4. april udkommer hun med den bog hun selv så gerne ville have læst for fem år siden.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.