Irene la Cour tror ikke selv at hun var kommet tilbage i arbejde efter en diskusprolaps, hvis ikke hendes arbejdsplads havde sørget for hurtig hjælp. Nu er hun fuldt ud tilbage i job – og klar over at den står på livslang træning, hvis hun vil undgå flere problemer med ryggen. Træningsfaciliteterne har hun også adgang til via sit arbejde.
Det startede i oktober med et næsten umærkeligt vrid i ryggen en lørdag morgen hjemme i badet, lige før Irene la Cour, 43 år og sosu-assistent, skulle på arbejde på et af byens ældrecentre.
Hun humpede pligtskyldigt på arbejde, men klarede ikke mere end fem timer før hun måtte give op over for smerter i lænden. Vagtlægens besked lød på stærke, smertestillende piller til at få ryggen til at slappe af, men mandag morgen var det ikke blevet bedre. Hun ringede til sin leder og bad hende kontakte Skanderborg Kommunes sundhedsordning, som hun kendte i forvejen fordi hun et stykke tid havde brugt deres styrketræningsfaciliteter.
– Jeg var fuldstændig ødelagt. Jeg havde så ondt at jeg ikke kunne rette mig op og knapt nok gå, fortæller Irene la Cour, som dog allerede samme dag fik en akuttid til undersøgelse af en fysioterapeut.
Irene blev undersøgt på kryds og tværs, som hun selv formulerer det, og fysioterapeuten kom til samme diagnose som hendes egen læge allerede var kommet til samme morgen: Diskusprolaps. Hun fik øvelser til at lave derhjemme, og de lindrede smerterne rigtig godt. Om onsdagen blev det imidlertid værre med bl.a. føleforstyrrelser i det ene ben, og hun blev henvist til en anden af sundhedsordningens fysioterapeuter, som også kan akupunktur. Og herfra til yderligere en, som ligeledes er kiropraktor. Alt sammen skete det inden for nogle få dage, og diagnosen blev nu ifølge Irene la Cour præciseret til diskusprolaps i nederste lændehvirvel med nerverodspåvirkning.
Efter egen læge havde sendt Irene en tur omkring rygcentret på Silkeborg Sygehus, som supplerede indsatsen med røntgen og coachsamtaler, fortsatte fysioterapeuterne i Skanderborg behandlingen og træningen, og efter ca. en måned begyndte hun så småt at arbejde igen. I starten kun to timer hver anden dag og stadig med smerter. To måneder efter skaden var hun oppe på ca. fire timer hver anden dag. Og efter tre måneder kunne hun klare tre-fire timer hver dag. På det tidspunkt var hun også begyndt på rygskole, et af sundhedsordningens hold med både teori og praktisk træning. I hele forløbet har Irene la Cour brugt fysioterapeuterne rigtig meget til råd og vejledning, og hun roser dem i høje vendinger.
– De er rigtig gode til at stikke hovederne sammen og samarbejde. Derfor bliver man set på som et helt menneske. De ser ikke kun på din ryg, men også på hvilke andre skavanker man har, og som kan være medårsag til problemerne, fortæller hun.
– Jeg lykkelig for tilbuddet og anbefaler også til mine kolleger at bruge det til forebyggende træning.
I dag er Irene for længst tilbage på samme tid som før skaden, 32 timer om ugen, og hun ved godt hvem hun kan takke for det.
– Jeg er ikke i tvivl om at det kun er på grund af mine ”fysser” at jeg er kommet så hurtigt i gang igen. Og hvis ikke kommunen havde tilbudt den her sundhedsordning, kunne det have haft store konsekvenser for mig. Så tror jeg ikke jeg havde været i arbejde i dag, men i stedet i noget arbejdsprøvning eller omskoling, vurderer Irene, som dog også indrømmer at fysioterapeuterne ind imellem har måttet bremse hende når både hun selv og hendes leder på arbejdet har været utålmodige for at få hende i sving igen.
– Økonomien og uvisheden om hvor lang tid jeg ville være væk, har nok gjort at min leder har presset mig lidt. Og jeg er også selv en person der vil at det skal gå rigtig stærkt. Jeg har det ikke godt med at være syg, og derfor er det også godt at fyssen har været der til at sige ”ro på” når der var behov for det.
Sygdomsforløbet har gjort Irene meget bevidst om hendes krop, og nu overholder hun alle forholdsreglerne – som de fleste ellers typisk tager lidt let på, så længe de er raske. Hun kan lave det samme på arbejdet som hun plejer, bortset fra gulvvask og støvsugning. En påmindelse om at alting ikke er som før.
– Jeg ved at jeg kommer til at træne resten af mit liv for at forebygge at jeg får flere problemer. Og det er virkelig vigtigt at jeg gør tingene rigtigt og fx spænder op og går ned i knæ i stedet for bare at bøje i ryggen. Ellers er der kontant afregning, siger hun med smil.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.