PYH, DET ER VARMT! Varme kan sænke arbejds-effektiviteten og gøre os sløve

Efter en vinter hvor inde-temperaturen blev skruet ned til et minimum, er det slut med at fryse på jobbet. Men det kan også blive for meget. Er arbejdsklimaet for varmt, kan man blive utilpas og miste koncentrationen. Mange faktorer har indflydelse på inde-temperaturen

Mange af os forfrosne danskere elsker sol og varme. Men helst når vi har fri. På jobbet kan det hurtigt blive ubehageligt varmt. Og hvis du med fryd husker begrebet ’varmefri’ fra din skoletid, så må vi skuffe dig: End ikke den værste hedebølge giver ret til at holde fri fra arbejde! Arbejdstilsynet nøjes med at anbefale at temperaturen holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde, og den må ikke overstige 25 °C. Bortset altså fra perioder med hedebølge!

Et varmt arbejdsmiljø vil typisk føre til let utilpashed, arbejdet kan føles hårdere, og det kan blive sværere at koncentrere sig

Du vil også hurtigere føle dig træt og sløv. Når varmen fører til tab af væske og salt, kan det fx bevirke hovedpine, men i grelle tilfælde også nedsat koordination af ens bevægelser og dermed i sidste instans forøget ulykkesrisiko og hedeslag. Heldigvis er det sjældent det kommer så vidt,  og selvom vi ikke kan skrue ned for solen, er der adskillige ting vi kan gøre for at forebygge varme-generne.

Store vinduer bliver til radiatorer

Solindfaldet fra de store vinduesflader som mange moderne kontorbygninger består af, fører let til høje temperaturer. Problemerne opstår blandt andet hvis der er glas i yderpartierne under brystningshøjde (afstanden fra gulv til underkanten af vinduet). Her bidrager glasset ikke direkte til mere lys, men til mere varme, og derfor vil man skulle bruge en masse energi på at nedkøle bygningen. Varmetilskuddet gennem et vindue på ca. 1 m2 kan svare til varmeafgivelsen fra en mellemstor elradiator.

Man kan anvende solafskærmning for at undgå at varmen bliver for kraftig. Men vær opmærksom på at cirka halvdelen af varmen i østvendte lokaler kommer ind inden kl. 8.00. Solafskærmningen skal derfor trækkes for om aftenen for at gøre mest mulig gavn. Afskærmningen er mest effektiv hvis den placeres udendørs; fx i form af lameller, persienner, markiser eller film til vinduerne. Det er vigtigt at medarbejderne selv har mulighed for at regulere afskærmningen, og at den tillader lys at passere, så dagslyset kan udnyttes. Bygningen kan også udstyres med særlige energiglas, der dæmper varmen fra solen.

Andre varmekilder end solen

På varme dage kan der ske en væsentlig varmetilførsel fra store tagflader der er dårligt isolerede, så god isolering er også vigtigt om sommeren. Der er imidlertid også andre varmekilder end solstråling. Mange
mennesker på lidt plads, kunstig belysning og teknisk udstyr kan afgive så meget varme at det bliver ubehageligt.

Bortset fra computere kan de fleste kontormaskiner som regel placeres i separat ventilerede rum eller på gangarealer. Specielt kopimaskiner bør ikke stå i opholdsrum uden ventilation, da de støver og afgiver en del varme til omgivelserne. Det hjælper også at bruge computerens energisparefunktion eller slukke helt når udstyret ikke er i brug.

Udluftning

Ved kraftig varme opleves en betydeligt dårligere luftkvalitet. Hvis der konstant produceres for meget varme, er det nødvendigt med bedre udluftning eller mekanisk ventilation. At åbne døre og vinduer er ikke altid nok – og det kan skabe træk. Her kan automatisk styret naturlig ventilation sikre udluftning på de mest optimale tidspunkter. Hvis det er over 23 grader udenfor, giver det dog ikke meget køling at ventilere. Her kan man med fordel gøre brug af natkøling.

Mekanisk ventilation og køling – aircondition – er energikrævende, men kan være nødvendigt.

Sænk temperaturen

• Er det muligt at skærme af for solen, så gør det INDEN solen kommer på.
• Østvendte vinduer skærmes af inden I går hjem. Halvdelen af varmen kommer ind inden kl. 8 om morgenen.
• Er udendørs afskærmning ikke mulig, så rul gardiner eller persienner for.
• Luft ud om natten eller tidligt om morgenen, hvis det er muligt. Da er luften ude køligst og udluftningen mere effektiv.
• Flyt teknisk udstyr ud på gangen eller ind i rum der ikke bruges til ophold.
• Sluk for lyset og for stand-by-funktioner på apparater der ikke bruges løbende.
• Brug computerens energisparefunktion, og sluk for den når den ikke er i brug.
• Hold øje med inde-temperaturen. Den bør de fleste steder ligge på 20-22 grader – afhængigt af aktivitet og påklædning. På særligt varme dage kan højere temperaturer accepteres.
• Drik masser af vand, og tag let og luftigt tøj på. Har I en fryser, så hav altid isterninger parat til et koldt glas vand.
• Hvis muligt, så flyt arbejdet, mødet eller undervisningen udenfor i skyggen. Put løst papir i skuffen og luft effektivt ud imens.

Kilde: ’Varmt arbejde’ / Danskmetal.dk og www.indeklimaportalen.dk, hvor du kan læse meget mere om indeklima