Vores hormoner er bragt ud af balance

Mænd med dalende sædkvalitet, piger der udvikler bryster som 9-årige, stadig flere mænd  der rammes af testikelkræft. Vi udsættes for hormonforstyrrende stoffer hver dag, og det er  næsten umuligt at overskue hvordan de påvirker os, endsige hvordan vi undgår dem.

Mænd i Danmark rammes 3-4 gange oftere af testikelkræft end for 50 år siden. Piger  udvikler bryster et helt år tidligere end for bare 15 år siden, og stenene falder ikke ned i pungen hos mange drengebørn.

Der findes flere skræmmende eksempler på hvad der med stor sandsynlighed er  konsekvensen af de mange hormonforstyrrende stoffer som omgiver os i hverdagen. Alligevel er det et ukendt område hvor det er vanskeligt at lovgive og lave forbud. For  man ved simpelthen ikke nok om de hormonforstyrrende stoffer.

Kort beskrevet er hormonforstyrrende stoffer udefrakommende stoffer der ændrer vores  naturlige hormonbalance og dermed forårsager skadelige effekter hos en organisme og dens afkom. De påvirker blandt andet den naturlige hormonbalance ved at efterligne kroppens  egne hormoner, og de kan både fremme og blokere den naturlige hormonproduktion.  Eksempelvis kan der blive dannet for meget af det kvindelige kønshormon, østrogen, hvilket hos mænd kan resultere i de ovenfor nævnte tilstande, men også i dalende sædkvalitet og sterilitet.

Mange ukendte stoffer

Forskningsleder Anna-Marie Anderson fra Rigshospitalets afdeling for hormonforstyrrende stoffer fortæller at man blev opmærksom på hormonforstyrrende stoffer i starten af  1970´erne, da man så effekter i dyrelivet. Og da hormoner også spiller en stor rolle for  drengebørns udvikling af testikler i fostertilstanden, opstod mistanken om at de hormonforstyrrende stoffer i miljøet kunne være en medvirkende årsag til den vedvarende stigning i antallet af testikelkræfttilfælde i den vestlige verden, med Danmark helt i top.  Siden dengang har man forsket meget i hormonforstyrrende stoffer. Ved at udsætte forsøgsdyr for nogle af de hormonforstyrrende stoffer som blandt andet kan findes i fødevarer, kosmetik og emballager, kan man se skader på handyrenes udvikling af  testikler. Der er dog stadig meget man ikke ved om området. Anna-Maria Anderson  fortæller at der blandt andet er problemer i at overføre resultaterne af dyreforsøg direkte  til mennesker.

– De mængder af enkelte hormonforstyrrende stoffer der skal til for at se effekter i forsøgsdyr, er generelt meget større end hvad man mener vi mennesker risikerer at komme i forbindelse med. Og problemet er at der findes mange hormonforstyrrende stoffer og formentlig også nogle som vi slet ikke er opmærksomme på endnu. Vi  mennesker er altså ikke udsat for kun ét hormonforstyrrende stof ad gangen, men for mange forskellige stoffer som kan virke sammen, forklarer hun, og konkluderer:

– Problemet er simpelthen at vi ikke ved hvor meget vi bliver udsat for.

Umuligt at undgå

Hormonforstyrrende stoffer findes i mange dagligvarer, og kan især spores i emballager  såsom plastik, gummi, metal og papkarton. Det fortæller Lone Mikkelsen fra Økologisk Råd og uddyber.

– For at kød og andre råvarer kan holde sig og ikke tage metalstoffer fra for eksempel  konserves til sig, overfladebehandler man indersiden af dåserne. Og her er der masser af hormonforstyrrende stoffer, blandt andet bisphenol A. Det er oftest problemet at folk ikke ved hvor stofferne findes, og derfor er de svære at undgå. Det bedste råd er at kigge på EU´s lister over mistænkte hormonforstyrrende stoffer.

Men det er lidt af en mundfuld for forbrugeren. For på EU´s prioritetsliste findes 432 stoffer som mistænkes for at være hormonforstyrrende, fortæller hun, og de er delt ind i tre  kategorier. 194 af stofferne finder man i den farligste kategori ét, hvor der er  dokumentation for hormonforstyrrende effekter i mindst én gruppe af levende dyr.

– Det er klart at når der findes så mange stoffer, bliver vi jo konstant påvirkede, fx gennem overfladebehandlede møbler, elektronik, fødevarer – og sådan kan man blive ved.  Det er stort set umuligt fuldstændig at undgå hormonforstyrrende stoffer, siger Lone Mikkelsen.

Vær forsigtig

Sidste år blev det forbudt at bruge bisphenol A i sutteflasker. Det findes dog stadig i meget pap-emballage. Og i det hele taget kræver det en meget bevidst indsats fra forbrugerens side hvis man vil holde sig nogenlunde fri af de kritiske stoffer. Der er dog håb om at situationen bedres – i 2013 skal EU fremsætte kriterier for hvordan producenter og  importører skal varemærke omkring hormonforstyrrende stoffer, fordi man har indset at mærkningen, som reglerne er i dag, ikke er fyldestgørende.

Indtil videre kan vi så som forbrugere, i mangel på håndfaste beviser mod specifikke stoffer, agere ud fra et forsigtighedsprincip og undgå produkter der indeholder mistænkte stoffer – som eksempelvis UV-filtre og parabener – og i det hele taget være mere opmærksomme på hvilke varer vi køber, foreslår forskningsleder Anna-Maria Anderson.

– Jeg var for nyligt ude at se på en sofa, hvor man kunne betale ekstra for at få overfladen nanobehandlet så den var mindre modtagelig over for snavs. Det takkede jeg nej til ud fra en mistanke om at behandlingen kunne indeholde perflourerede stoffer – en gruppe af stoffer som også er mistænkt for at være skadelige, fortæller hun.

Sådan undgår du hormonforstyrren de stoffer

Mens vi venter på at forskerne får større overblik over området, og politikerne gennemført flere og bedre mærkningsordninger og forbud, kan følgende tips hjælpe dig med at  navigere nogenlunde uden om de mistænkte stoffer.

• Køb svanemærket kosmetik. Stoffer optaget på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer er ikke tilladt i svanemærkede produkter. Se en liste over produkter på www.ecolabel.dk.
• Undgå produkter på Forbrugerrådets liste over kosmetik med hormonforstyrrende
  stoffer.
• Vælg økologiske produkter. Så undgår du hormonforstyrrende pesticidrester.
• Luft hyppigt ud. Et godt indeklima kan minimere udsættelsen for  hormonforstyrrende stoffer fra blandt andet elektroniske produkter.
• Undgå produkter af plasttypen polycarbonat. Findes fx i sutteflasker og  kildevandsbeholdere. De kan indeholde bisphenol A, som også er på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer.
• Undgå blødgjort PVC, der som oftest er blødgjort med phthalater (spørg i butikken).
• Undgå bromerede flammehæmmere i elektronik (spørg i butikken).
• Vask nye produkter før brug. Ved at vaske produkterne kan man fjerne nogle af stofferne og dermed minimere udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer.

Kilde: Forbrugerraadet.dk