Presser Sonja Richter krop og sind for hårdt, bliver hun syg og umulig som et overtræt barn. Med balance og prioritering spiller hendes instrument rent og smukt i den krævende internationale karriere.

– Min krop betyder alt for mit arbejde. Den er mit instrument. Den skal udtrykke så meget og håndtere et virkelig hårdt pres. Jeg sidder stort set aldrig ned på job.

Den danske skuespiller Sonja Richter brød stærkt igennem som 28-årig i filmen Elsker dig for evigt i 2002. I dag er hun internationalt anerkendt gennem film som The Homesman og Kvinden i buret.

For hende handler sundhed om prioritering. Og om at kende sig selv.

– Jeg er nødt til at finde mine grænser og udfordre dem, men ikke hele tiden. Vi kan ikke alting hele tiden, siger Sonja Richter, der mener at vi presser os selv og hinanden for hårdt.

– Det skal være ok at være som man nu engang er. Med traumer og svagheder og styrker.

Vi må gerne være trætte og sure. Der er ikke forkerte følelser eller tilstande. Træthed og surhed er vigtige manifestationer i os, der prøver at fortælle os noget.

Hudløshed

Sonja Richter bor i Danmark, men arbejder i lange perioder i udlandet. Hun elsker eventyr og rejse, men mangler også trygheden i at høre til et sted. At have rødder.

– Jeg har haft et hårdt liv og er fra naturens hånd hvad jeg kalde et hudløst menneske. Jeg hører til den flok som nogle betegner som sensitive. Jeg opfanger meget og bliver meget påvirket af indtryk omkring mig.

Hudløsheden giver hende stort behov for pauser og for at ikke at behøve kunne det samme som andre. Løsningen er balance. I alle henseender.

– Jeg tilstræber balance i kroppen. I økonomien. I søvn og motion. Balance mellem at arbejde og holde fri. At holde fast og give slip. Det er så vigtigt at kunne give slip, siger hun.

Skift i fokus

Sonja Richters strategi er omkring hver tredje måned at skifte prioritering, alt efter hvilke livsområder der lige nu trænger til opmærksomhed. En slags turnus med vekslende fokus på forskellige dele af livet.

– Der er så meget som skal passes og balanceres. Man kan ikke bekymre sig om alting hele tiden og på samme tid. Hjernen kan kun træffe et bestemt antal beslutninger hver dag, har jeg læst et sted.

En hel del perioder er gået til sundhed. Her har hun arbejdet med at bygge nye vaner ind i hverdagen.

– Hver gang lægger jeg lidt mere på siden sidst. Det kræver meget, og det vigtigste er ikke at give op, men tage en dag ad gangen. Med tiden manifesterer indsatsen sig.

Vaner og relationer

De nye vaner Sonja Richter har tillagt sig, har handlet om mad, om træning og om pauser og søvn. En af de vaner hun er lykkedes med, er at lægge mange, lange gåture ind i hverdagen.

– Jeg går mindst 10.000. skridt om dagen, og jeg spiser altid tre store måltider om dagen. Jeg prøver at komme tidligt i seng, men der er også noget der hedder livet, og det skal leves.

Lige i øjeblikket prioriterer hun sine relationer højest.

– Forholdene til andre er også noget der skal studeres og ryddes op i. Ligesom der skal ryddes op i kælderrummet, også selvom der ikke har været oversvømmelse, og selvom man ikke skal flytte.

Det er første gang Sonja Richter i den grad har haft sine relationer til familie og venner under lup.

– Det var på tide, for de var begyndt at være et svagt led i mit liv. Noget roderi som jeg hele tiden udskød at tage mig af. Men det er dumt, for sunde relationer betyder sindssygt meget.

Tour de France

Sonja Richters helbred er overordnet godt. Kun småting driller. Hun har tendens til eksem og nogle uregelmæssigheder i stofskiftet, men en dygtig biopat har hjulpet hende.

– Jeg har altid skulle holde øje med mit helbred, og mit job er som regel så hårdt at jeg er nødt til at bygge mig selv op indimellem jobs. Lidt som en Tour de France-rytter. Derfor træner jeg meget intensivt når jeg ikke arbejder med optagelser eller er i en forestilling.

Hun er meget opmærksom på at kosten bliver udfordret når hun arbejder meget.

– Jeg tager kosttilskud to gange om dagen og så den homøopatiske medicin som min biopat sætter mig på. Det er vigtigt for mig at gøre alt hvad jeg kan, for at min krop har det så godt så muligt.

Angst

Da Sonja Richter var ung, led hun af angst. Hun ved ikke præcis hvad den kom af, og den er der stadig nogle gange. Den hænger nok sammen med hudløsheden.

– Det har været svært for mig at lære at jeg ikke kan gå lige så meget ud som andre. Som barn pressede jeg mig selv til at være mere social end jeg havde kræfter til. Jeg tror heller ikke mine forældre forstod hvad det var for et barn jeg var.”

I dag ved hun selv meget om hvem hun er. Hun melder ofte afbud til arrangementer hun gerne ville deltage i.

– Presser jeg mig selv for hårdt, bliver jeg syg og umulig som et overtræt barn. Jeg har lært at det er ok at være mig, og at jeg ikke skal presse mig selv hele tiden.

Hvad byder så fremtiden på?

– Min kalender ser fantastisk ud. Jeg skal lave film i Tyskland, Danmark og USA. Og noget teater. Det kunne ikke være bedre. Jeg føler mig sindssygt heldig.